Afbrudt samleje med ustyrlig Miley

Det amerikanske verdensnavn var i løbetid under ultrakort koncert på den fynske festival Tinderbox

Miley Cyrus var engang ansat hos Disney - popsangerindens hæmningsløse optræden i Odense var dog forbudt for børn. Foto: Per Lange
Miley Cyrus var engang ansat hos Disney - popsangerindens hæmningsløse optræden i Odense var dog forbudt for børn. Foto: Per Lange

Miley Cyrus, Rød Scene, Tinderbox, fredag 28. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Miley Cyrus varmede såmænd op til sit show på Tinderbox med et onanibillede på Instagram.

Hendes koncert føltes nærmere som et afbrudt samleje.

Se også: Inden Tinderbox: Se Mileys sexbillede

I løbet af blot 51 minutter knaldede hovednavnet helt igennem. Det var vulgær underholdning og kaotisk som hele hendes forrykte karriere.

Da Miley bad Ekstra Bladets fotograf om at smide en studenterhue op på scenen under 'We Can't Stop', gav hun sig til at slikke den. Og så gnubbede hun naturligvis kasketten på sine røvballer.

Nogenlunde plet
Selve musikken var knap så inciterende, men i et enormt rodet og hæsblæsende sæt fik verdensstjernen da demonstreret, at hun har nogle gode sange. Samt en del ligegyldige.

Ørehængeren ’Mother’s Daughter’ blæste den gigantiske folkemængde foran Rød Scene bagover i begyndelsen, mens hun også ramte nogenlunde plet med tiltalende ’Malibu’.

Se også: Miley Cyrus: Hamrende dårlig

Der var engagement og glød i hendes vokal. Det kunne dog ikke redde 'Party Up the Street', 'Can't Be Tamed' og rædsomme 'Wrecking Ball'.

Men folket var tydeligvis ikke kommet for at høre Cyrus. De var først og fremmest mødt op for at se hende. Hun havde ikke noget imod at vise sig frem.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 22  Miley fik passende besøg af sin utvivlsomt stolte mor, Tish Cyrus, under sangen ’Mother’s Daughter’.
2 af 22 
3 af 22 
4 af 22 
5 af 22 
6 af 22 
7 af 22 
8 af 22 
9 af 22 
10 af 22 
11 af 22 
12 af 22 
13 af 22 
14 af 22 
15 af 22 
16 af 22 
17 af 22 
18 af 22 
19 af 22 
20 af 22 
21 af 22 
22 af 22 

Hun klaskede røven op i kameralinsen - og dermed på storskærmene - til tonerne af blandt andre ’Cattitude’, og i en tempofyldt forestilling blev der vrænget ’motherfucker’, ’bitch’ og ’tits’.

Sidstnævnte havde hun visse problemer med at holde nede i sin top.

Fladere end Dolly
Entertainerens fortolkning af ’Jolene’ var noget fladere end originalen, som hendes gudmor, Dolly Parton, jo står bag.

26-årige Cyrus skamroste Danmark i et par afsporede monologer. Vores friske luft og rene mad sendte hende tilsyneladende i ekstase. Hun har vist ikke været rundt i Tinderbox’ madboder.

Se også: Utrolige Miley Cyrus chokerer igen

Til sidst blev ungdommen opfordret til at redde planeten, inden det er for sent, og op mod midnat var det i hvert fald for sent til, at man kunne tage Miley alvorlig som politiker.

Det var tid til at komme hjem under dynen.

Stjernens show varede fra klokken 23.05 til 23.56 - hun var programsat til at optræde en time.  Foto: Per Lange
Stjernens show varede fra klokken 23.05 til 23.56 - hun var programsat til at optræde en time. Foto: Per Lange

Sætliste

1. Nothing Breaks Like a Heart

2. Mother's Daughter

3. Unholy

4. D.R.E.A.M.

5. Cattitude

6. We Can't Stop

7. Party Up the Street

8. Malibu

9. Jolene

10. Party in the U.S.A.

Ekstranumre

11. Can't Be Tamed

12. Wrecking Ball

185 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere