Afdanket rocklegende i jysk fadæse

De sørgelige rester af veteranen Suzi Quatro underholdt langt under lavmålet på Jelling Musikfestival

Den amerikanske sangerinde og bassist Suzi Quatro, som fylder 68 næste uge, var helt uden fordums snerrende intensitet. Foto: Per Lange
Den amerikanske sangerinde og bassist Suzi Quatro, som fylder 68 næste uge, var helt uden fordums snerrende intensitet. Foto: Per Lange

Suzi Quatro, Scenen, Jelling Musikfestival, lørdag 26. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Suzi Quatro åbnede med ’The Wild One’, og det var hun i 1970’erne, men efter hendes bovlamt blævrende sæt i Jelling, burde madammen ændre teksten til ’The Mild One’.

På bagtæppet hang et billede af legenden fra storhedstiden, der føltes som betydeligt mere end 45 år siden, da hun spillede ’48 Crash’ og ’Can the Can’ uden det snerrende bid fra de herlige originalversioner på hendes selvbetitlede debutalbum.

Se også: Dybt godnat: For sent for Dizzy

I musikverdenen er Quatro en foregangskvinde for det stærke køn, men det var svært at se i Sydjylland, hvor bassisten trods sommervejret selvfølgelig trak i sit karakteristiske læderkluns, der nok var mere svedigt end selve showet.

Quatros band serverede glamboogien så kraftforladt og udvandet, at dødbiderne var lige til Damhuskroen - eller snarere Damhussøen.

Halsløst skråleri
Den tilsyneladende tonedøve stjerne fra rockbyen Detroit skrålede halsløst, som om hun havde rendt nøgen rundt hele natten til uhæmmet prøvesmagning på Jelling Bryghus.

Nostalgien gik med seler og rollator, så selv hittet ’Stumblin’ In’ kunne ikke få de mange tusinde foran hovedscenen op af campingmøblementet, og klapsalverne var meget, meget spredte.

Se også: Bitchfight! Aqua-Lene banker Medina

Der var næsten ligeså mange nitter på sætlisten som på læderjakken. En af de største var fortolkningen af Neil Youngs ’Rockin’ in the Free World’, der formentlig var blevet øvet cirka nul gange.

Det er en nogenlunde fri verden, og Quatro kan jo forsøge at rocke alt det, hun vil, men hun hører altså hjemme i en rokkestol.

1 af 14 Foto: Per Lange
2 af 14 Foto: Per Lange
3 af 14 Foto: Per Lange
4 af 14 
5 af 14 Foto: Per Lange
6 af 14 
7 af 14 Foto: Per Lange
8 af 14 Foto: Per Lange
9 af 14 Foto: Per Lange
10 af 14 Foto: Per Lange
11 af 14 Foto: Per Lange
12 af 14 Foto: Per Lange
13 af 14 Foto: Per Lange
14 af 14 Den amerikanske sangerinde og bassist Suzi Quatro, som fylder 68 næste uge, var helt uden fordums snerrende intensitet. Foto: Per Lange
159 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere