Annonce:
Annonce:

The Woman In Black

Rosanne Cash var både stolt datter af Johnny og helt sin egen i København

Rosanne Cash - stærkt imponerende i Koncerthusets velklingende Studie 2. (Foto: Per Lange)
Rosanne Cash - stærkt imponerende i Koncerthusets velklingende Studie 2. (Foto: Per Lange)
Annonce:
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Rosanne Cash, Koncerthuset, København, mandag 29. april

Musikhistorien er fyldt med legendebørn, der aldrig er sluppet ud af faderens skygge, men Rosanne Cash har i årtier badet sig i rampelyset med kommerciel og kunstnerisk succes.

Rosanne Cash har aldrig forsøgt at skjule, at hendes far var The Man In Black, og det gjorde ikonets førstefødte heller ikke, da hun 35 år inde i karrieren gav debutkoncert på dansk grund.

Den 57-årige kapacitet fra Memphis blev i Koncerthusets Studie 2, der var stort set udsolgt, kun akkompagneret af sin guitarspillende husbond John Leventhal. Men det var rigeligt.

Johnny Cash: Det bliver ikke større

Når man har fremragende sange på repertoiret og synger dem fremragende i en fremragende akustik, så kan det jo kun blive fremragende, og det var det gennem 95 fremragende minutter.

Annonce:

John Leventhal spillede med så meget twang-overskud, at man ikke skulle tro, han var født i New York, men det var først og fremmest Rosanne Cashs krystaltindrende stemme, der gav kuldegysninger langt op ad ryggen.

Det er som om, hun bærer rundt på vemodet og længslen fra flere generationer.

Appetitvækkende smagsprøver
Sætlisten blandede egne sange med coverversioner, der fortrinsvis var hentet fra hendes seneste album, fire år gamle ’The List’, som indeholder fortolkninger af et dusin af de 100 countryklassikere, der stod på en liste, som hun fik af farmand, da hun var teenager.

Navnlig ’Motherless Children’ og ’Girl from the North Country’, som Johnny Cash jo indspillede med mesterværkets forfatter, Bob Dylan, var rørende, men samtlige sættets 20 sange fungerede fornemt i små, klædelige arrangementer.

Cash-klanen og sangskatten

Der var også to appetitvækkende smagsprøver på et kommende konceptalbum inspireret af sydstaterne, og Rosanne Cashs gennembrudshit ’Seven Year Ache’ lød langt bedre end studieversionen fra 1981.

Annonce:

Forældrene og stedmoderen June Carter Cash blev mindet på smukkeste vis i form af et par sange fra afskedspladen ’Black Cadillac’, inden ’500 Miles’ sluttede en betagende seance.

Klasse. Og den har hun ikke fra fremmede.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: