Volbeat har fået ny guitarist, og de spillede nye numre her til aften, men endnu vigtigere var det faktisk, at gruppen havde fået ny energi.

Det virkede simpelthen som om, Volbeat havde ladet batterierne helt op efter flere flade koncerter i Danmark de senere år.

Se også: Volbeat afslører ny guitarist

Premieren på kvartettens udsolgte klubturné var samtidig Volbeats første show med slængets 27. spadebestyrer Rob Caggiano, der har en fortid i Anthrax.

Newyorkeren, som også er medproducer på Volbeats kommende album, fik en gedigen debut, og med autoritet tilførte han de tendenser til mere bastant tyngde, bisterhed og snert af aggressivitet, bandet har savnet.

Banal og tomgangspræget
Meget var nyt i et for en tirsdag ganske feststemt Store Vega, men gruppens gamle problemer buldrede stadig med i boogie-kværnen, der ofte bliver for banal og tomgangspræget.

Når den virker, så virker den dog, og ’Guitar Gangsters & Cadillac Blood’ gyngede grumt, mens der var bid i tyggegummirocken på ’16 Dollars’, og ’Pool of Booze, Booze, Booza’ sluttede showet med manér i en pøl af sved.

Michael Poulsen fremstod noget hæs, og hans jodleri lå meget lavt i lydbilledet, hvilket på en måde var meget godt. Det var i hvert fald en klar fordel under Mikkel Kessler-hymnen ’A Warrior’s Call’, der ikke vil vinde nogen poesipriser, men musikalsk var der såmænd smæk for skillingerne.

Næppe genopfundet sig selv
Volbeats nye sange ramte ikke rigtig publikum, men det gør den slags jo sjældent, og især ’Cape of Our Hero’ forekom da også at være et ret forfejlet forsøg på at skrive en meget melodisk skæring, mens der var anderledes kraft i Metallica-lignende ’The Hangman’s Body Count’.

Volbeats femte studiealbum, ’Outlaw Gentlemen & Shady Ladies’, udkommer 8. april, og mens nyhederne indikerede, at de næppe hverken har genopfundet sig selv eller fået god smag, så fik man en fornemmelse af, at de har genfundet spilleglæden og fået smag for metieren igen.

Og det er da en god nyhed.