Solid sejr til Turboweekend

Trods skadede stamspillere formåede københavnerkvartetten alligevel at hive piontene hjem i det jyske

Turboweekend, Bøgescenerne, Skanderborg, 10. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Turboweekend har gennem de sidste år fuldt fortjent sikret sig en plads i startopstillingen på Skanderborg – det er faktisk femte sæson i træk, de optræder. I år dog med et par reservespiller på holdet i form af trommeslageren Jesper Thomsen og Peter Buch på bas, da de to stamspillere Martin Petersen og Morten Køie begge er blevet skadede kort før festivalen.

De hjalp dog begge til med hver en arm i slynge på perkussion, og frontfigur Silas Bjerregaard forstod med vanligt velsyngende og sprælsk hoppende optræden for at piske holdet frem.

Gruppens aktuelle, tredje album ’Fault Lines’ understreger deres position som et de stærkeste kort lige nu på den elektronisk baserede rockscene – også målt med internationale alen.

Nye numre som 'Neverending’ og ’Reflections On Chrome’ viser, at rækken af stærke sange der forener en euforisk udførelse med en melankolsk grundtone fortsætter støt, og ’Good Morning It’s Is Tomrrow’ er af en kaliber som selv Depeche Mode ville være stolte af.

En ballade som ’I Forgot’ afstikker nye veje, som kvartetten meget gerne må afsøge nærmere i fremtiden. Og selv om den svækkede holdopstilling måske nok kunne høres og mærkes i de afgørende afleveringer, var der alligevel tale om endnu en solid sejr for Turboweekend i det jyske.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Gullo Gullo: 'Raw Moon' (Escho-album/Ude 11. februar)
2.Dawn: 'New Breed' (Local Action-album/Ude 25. januar)
3.Strand of Oaks: 'Eraserland' (Dead Oceans-album/Ude 22. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Radiohead: 'Ill Wind' (XL-single/Ude nu)
2.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
3.Foxwarren: 'Foxwarren' (Anti-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen