Chokerende! Salomonsen ikke elendig

Den udskældte popmama fik værdigheden tilbage under fredagens turnépremiere i Greve

Sanne Salomonsen - madammen mandede sig op i Portalen. (Foto: Mogens Flindt)
Sanne Salomonsen - madammen mandede sig op i Portalen. (Foto: Mogens Flindt)

Sanne Salomonsen, Portalen, Greve, fredag 27. januar

3
3.5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Sanne Salomonsen lignede en, der havde fået et medlemskab af et fitness-center i julegave, da hun fredag aften gik på scenen til turnépremieren i Greve, og veteranens koncertshow var også strammet gevaldigt op.

SANNE SALOMONSEN : RINGVRAG

Efter de senere års ualmindeligt tynde album og turnéer var det faktisk nærmest chokerende at opleve, hvordan madammen på befriende vis havde smidt selvfedmen til fordel for en ædruelig, ydmyg og klædeligt mådeholden attitude.

Udelt begejstring
Der var en nyfunden værdighed over Salomonsen, som blev mødt med udelt begejstring af en udsolgt sal, hvor 1300 overvejende midaldrende kvinder så ud til at hygge sig så meget, at de formentlig glemte, de gik glip af ’X Factor’.

Popmamas stemmebånd savner stadig fordums kraft, men den 56-årige københavner er blevet langt sikrere i stemmen i forhold til 2010-turnéen, og på navnlig balladerne ’Ingenmandsland’, ’Uden dig’ og ’Hjem’ imponerede hun med en indlevelse, der gjorde sidstnævnte til et rørstrømsk ’Evita’-øjeblik.

SALOMONSEN: MAMMA MIA ET MAKVÆRK!

De tempofyldte disco-schlagere fra efterårets udskældte ’Tiden brænder’ var dog også håbløst gumpetunge live, og det ellers duelige band gjorde altså ikke Salomonsen nogen tjeneste ved at insistere på ofte at genskabe den særligt danske 1980’er-lyd af fesen og ligbleg funkpop.

Flere skønhedsfejl
Premiere-nerver medførte flere skønhedsfejl og svipsere i det knap halvanden time korte sæt, men den overraskende stilrene og smagfulde scenografi holdt sammen på seancen, når den musikalske del af nostalgien blev for famlende som på ’Hvis du forstod’ og første halvdel af ’Sui Sui’.

SANNES SYNKENDE SKUDE

Selv når Salomonsen var værst, var hun dog bedre, end hun har været længe, og hvis hun fortsætter fremgangen, ender hun med at blive fed som 80-årig.

1 af 3 Salomonsen - veteranen er blevet sikrere i stemmen. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Salomonsen var på scenen i knap halvanden time. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 3 Sanne Salomonsen - madammen mandede sig op i Portalen. (Foto: Mogens Flindt)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly Recordings/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen