Knap så hardcore troubadour

Countryrockeren Steve Earle på skånsk prærievandring uden gnist og gennemslagskraft

Steve Earle - texaneren lød som en træt mand i Malmø. (Arkivfoto: AP/Evan Agostini)
Steve Earle - texaneren lød som en træt mand i Malmø. (Arkivfoto: AP/Evan Agostini)

Steve Earle, Kulturbolaget, Malmø, onsdag 19. oktober

MALMØ (Ekstra Bladet): Steve Earle har en dårlig vane med at bruge en halv time på at varme sig selv op i rampelyset, men trods en koncert på knap tre timer inklusive pause, så blev han aldrig mere end lunken i Malmø.

COWBOY PÅ KRIGSSTIEN

Efter en lang turné med forårets blot hæderlige 'I'll Never Get Out of This World Alive' virkede den 56-årige texaner faktisk mere død end levende i første sæt. Indledningsvis spillede han adskillige nye numre, men der kom trods alt lidt mere liv i kludene efter pausen, hvor countrykrigeren angreb navnlig 'The Galway Girl', 'Taneytown' og 'The Mountain' tilsat en anelse indlevelse.

Drænet for energi
Kvintetten bag ham var imidlertid også drænet for energi, og Allison Moorer understregede, at Earle ikke ligger under for forbilleder som Johnny Cash, Merle Haggard og Hank Williams, når det gælder enerverende koner.

STEVE STADIG HARDCORE

Et pænt fyldt Kulturbolaget gik i garderoben for at hente overtøjet, inden troubadouren nåede til ekstranumrene, og til slut fremstod 'The Devil's Right Hand' nogenlunde ligeså lidt djævelsk, som 'Hard-core Troubadour' var hardcore.

Earle er set betydeligt bedre - og aldrig værre.