Prince elsker Prince. Og det gør danskerne også. Weekendens optrædener på Amager var excentrikerens fjerde og femte på dansk grund/mudder i løbet af blot 13 måneder - og så er de ’hemmelige’ klubshows ikke engang talt med.
Det er ingen hemmelighed, hvorfor Prince er så forgudet, for manden er et ubestridt naturtalent, og hvis han skulle optræde i en talentkonkurrence, må de opfinde noget, der hedder XXX Factor.
Umiddelbart kan det måske undre, at manden kan finde på at bruge 150 minutter på 10-øren en søndag for derefter minsandten efter planen at underholde natteravnene i Amager Bio.
Uden gengangere
Men Prince elsker ikke kun Prince, han elsker også sin smækre soul, pop og funk, og det er nogenlunde ligeså åbenlyst, som at man blev våd af at være udenfor lørdag aften på Lorteøen.
Prince er simpelthen født til at stå på en scene - eller snarere at danse, hvine og musicere i rampelyset, hvor han tydeligvis føler sig hjemme, som vi andre gør i lænestolen.
Amerikanerens overskudsagtige format understreges af, at lørdag og søndag var to ganske forskellige koncerter med sætlister, der stort set var uden gengangere. Blæret.
Sjælden showmand
Trods Princes blændende udstråling og karisma var der dog adskillige matte perioder undervejs, og da han startede søndagen med 20 minutters jam/lydprøve, var det lige før, man håbede, at strømmen gik igen.
Med jyske Ida Nielsen på bas i et robust band uden den sidste snert og spændstighed lød for meget som et uendeligt groove, men enerens mesterklasse funklede, når han stillede skarpt på hits som ’When Doves Cry’, ’Purple Rain’, ’Little Red Corvette’ og ekstranummeret ’Kiss’.
Til gengæld flirtede han eksempelvis bare lidt med ’Sign ’O’ the Times’, og ’Nothing Compares 2 U’ får han aldrig tilbage fra Sinead O’Connor.
Det var dermed som at være i rutsjebanen og cirkus samtidigt - og det var ikke mindst umiskendeligt Prince. En sjælden showmand.
