Løst og fast ifølge Prince

Hovednavnet Prince vekslede mellem det sublime og det søvndyssende

Prince leverede ikke ubetinget det store afslutningsbrag af en koncert vi havde gået og ventet på. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Prince leverede ikke ubetinget det store afslutningsbrag af en koncert vi havde gået og ventet på. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Prince, Orange, søndag 4. juli

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at 52-årige Prince på forhånd var udråbt til dette års Roskilde Festivals absolutte hovednavn. Og forventningerne var ikke blevet mindre efter fire dage i støvet, hvor den der fuldstændig forløsende fællesoplevelse endnu ikke havde indfundet sig. Det der famøse 'Roskilde-øjeblik', hvor alt samler sig, og som bliver dét års omdrejningspunkt.

Og kunne denne prins, der aldrig blev konge, så bære denne opgave på sine spinkle skuldre? Både ja og nej. Inden koncerten snakkede vi meget om, hvorvidt artisten tidligere kendt som Prince, der nu igen hedder Prince, havde tænkt sig at servere en stram hitparade eller køre ud af de endeløse jam-tangenter, han ind i mellem har for vane. Og han gjorde egentlig begge dele.

Funky udgaver
Efter den obligatoriske forsinkelse – men er vel stjerne – blev der lagt ud med 'Let's Go Crazy' fulgt op af '1999' og 'Little Red Corvette', godt nok i løse, men alligevel umiskendeligt funky udgaver, trods den indledningsvis noget uklare lyd. Men så begyndte der at gå indforstået hyggestund i den på scenen, hvor de knalddygtige musikere syrede derud af i noget, der sikkert har været meget sjovt at medvirke i, men knap så underholdende at overvære. Og Prince gav sig rigelig lejlighed til at vise, hvor dygtig en guitarist han er, men jeg har nu aldrig opfattet musik som en sportsgren, hvor ekvilibrisme er et mål i sig selv.

En alenlang gospeludgave af 'Nothing Compares to You' – fortrinsvis sunget af korsangerne, var meget sigende for det besynderligt ufokuserede forløb. Hvad skulle det til for, når selveste Prince nu står på scenen i egen lave person?

Intet brag
Men retfærdigvis skal det også siges, at når tingene så samlede sig, som i eksempelvis 'Purple Rain', så var det intet mindre end fremragende. Der er ikke skyggen af tvivl om, at Prince besidder mere musikalitet i sin lillefingernegl end flere turbusser fulde af blege indiemusikere, det er snarere redigeringen det kniber med. Hvilket på godt og ondt er en del af den improvisationsbaserede funk- og jazztradition Prince udspringer af. Men som altså også betød, at Prince i går vekslede mellem det sublime og det søvndyssende. Gerne indenfor samme nummer. Vi vælger dog at gå hjem med det førstnævnte i skarpest erindring. Men det helt store brag, blev det altså ikke til i løbet af den obligatoriske halvanden time.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+