God tone med Cliff

Knap så kvalmende Cliff Richard i København, hvor dengsen stod i skyggen af The Shadows

Cliff Richard - veteranen leverede pletfri professionalisme i en alder af 69. (Foto: Benjamin Kürstein)
Cliff Richard - veteranen leverede pletfri professionalisme i en alder af 69. (Foto: Benjamin Kürstein)

Fejl 503

Cliff Richard er muligvis den mest latterliggjorte personage i showbusiness, og da han sprang på scenen i Forum iført pink jakke og Colgate-smil, var det nu også svært at genkende rock’n’roll som en rebelsk udtryksform.

Sådan har den nu 69-årige Richard imidlertid ikke altid været, og det pointerede han ikke mindst i slutningen af showet med en relativt rå udgave af sin klassiske debutsingle fra 1958, ’Move It’, der mindede om, at inden den kønsløse kristen blev forløber for Shakin’ Stevens, chokerede han i skikkelse af Elvis Presleys engelske efterfølger.

Udsolgt danmarksturné
Sikkerhedsfolkene havde dog en ganske rolig lørdag aften med en fredsommelig fanskare, som jo heller ikke er blevet yngre, og harmløsheden var den herskende stemning i den store balsal, der udgjorde andet stop på en udsolgt danmarksturné, hvor omtrent 25.000 overværer nostalgien, som eksekveres med bundsolid backing af The Shadows.

Gruppen fejrer i år 50-års jubilæum med Richard, og rutine mangler de gamle drenge i hvert fald ikke, men der var bestemt ingen tegn på gigt i Hank Marvins karakteristiske guitarspil, som frydefuldt imponerede i form af mesterens fuldkommen ubesværede teknik og krystalklare tone, der ubetinget var den musikalske oplevelse gennem to lange sæt.

Iscenesat selvironi
Majestætiske versioner af blandt andre ’Atlantis’, ’Wonderful Land’ og naturligvis ’Apache’ flød fornemt ud i Forum som harmonisk vellyd, mens Richard var i garderoben for at skifte til et endnu mere smagløst outfit, og trods et ihærdigt benarbejde, kan han altså ikke løbe fra, at det gyselige image er selvforskyldt.

Starutten serverede suppe, steg og is tilsat tyroler-tamtam med bundskraberen ’Bachelor Boy’, og hans nøje iscenesatte selvironi virkede egentlig bare selvsmagende, men manden har stadig en cremet vokal, der fik pragtfulde popsange som ’In the Country’, ’Summer Holiday’ og ’Living Doll’ til at glide elegant gennem øregangene.

Cliff Richard er knap så slem som sit rygte, men fænomenet er nu heller ikke helt så fantastisk, som han tydeligvis selv tror, han er.

1 af 3 Der var 7.500 i et fyldt Forum. (Foto: Benjamin Kürstein)
2 af 3 Hank Marvin - guitarguden glimtede igen. (Arkivfoto: PA)
3 af 3 Cliff Richard - veteranen leverede pletfri professionalisme i en alder af 69. (Foto: Benjamin Kürstein)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere