Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Antændt ildsjæl

Efter søvndrukken start vågnede Lucinda Williams til dåd med sin mesterlige countryrock skruet helt op på 11 i Roskilde

Lucinda Williams - den gamle vildkat viste kløer på Arena her til aften. (Foto: Anthon Unger)
Lucinda Williams - den gamle vildkat viste kløer på Arena her til aften. (Foto: Anthon Unger)

Lucinda Williams, Roskilde Festival, Arena, torsdag 2. juli

5

ROSKILDE FESTIVAL (ekstrabladet.dk): 30 år inde i karrieren nåede Lucinda Williams omsider til Roskilde, og så vælter countryrockens førstedame selvfølgelig på scenen, som var hun blevet sparket ud af turbussens køje fire sekunder før.

Efter et søvndrukkent kvarter vågnede både den 56-årige kapacitet og lydmanden imidlertid, og med afsæt i berusende ’Drunken Angel’ fulgte en timelang stjernestund med ildsjælen i flammer og furiøse udgaver af blandt andre ’Out of Touch’, ’Changed the Locks’ og ’Essence’.

Williams havde tydeligvis sammensat et decideret festivalsæt, hvor selv balladerne rockede, og selv om man kan klandre det bombastiske band for at overdøve poesien i Louisiana-furiens univers, så skar madammens inderlige stemme nådesløst i feedbacken som pigtråd i råt kød.

Arena-teltet var mere halvtomt end halvfyldt, men Williams var i hvert fald helhjertet, og hvad ingen anden har magtet, klarede eneren såmænd også, da hun afsluttende præsenterede AC/DC på Roskilde med en overvældende heftig udgave af ’It’s a Long Way to the Top (If You Wanna Rock’n’Roll)’.

Værd at vente på.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude nu)
3.Neil Young + Promise of the Real: 'The Visitor' (Reprise-album/Ude 1. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Sufjan Stevens: 'The Greatest Gift' (Asthmatic Kitty Records/Ude nu)
2.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen