Genbrugsmode fra Depeche Mode

Depeche Mode var blot en mørk skygge af sig selv ved turnepremieren i Tel Aviv

Dave Gahan og co. burde måske overveje om tiden ikke var moden til pension. Eller i det mindste prøve noget andet. (Foto: AP)
Dave Gahan og co. burde måske overveje om tiden ikke var moden til pension. Eller i det mindste prøve noget andet. (Foto: AP)
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Depeche Mode, Ramat Gan Stadion, Tel Aviv, Israel, søndag den 10. maj. Depeche Mode spiller i Parken 30. juni

ISRAEL (Ekstra Bladet): Depeche Mode skulle egentlig have afslutte deres forrige verdensturne i Tel Aviv 3. august 2006, men aflyste grundet endnu en optrapning af konflikten mellem Israel og Palæstina.

Og for at råde bod på det har man så valgt at starte den såkaldte 'Tour of the Universe' (intet mindre kan gøre det) i den israelske kystby. Deres første koncert i Israel nogensinde.

Ramat Gan Stadion, der ligger et godt stykke uden for selve byen, var da også proppet til randen af forventningsfulde fans (ca. 45.000), hvoraf mange sandsynligvis skulle se idolerne for første gang.

Men inden vi kom så langt, blev scenen overladt til opvarmningsnavnet, amerikanske Yeah Yeah Yeahs. Den slags plejer som regel blot at være noget, der skal overstås, mens man finder sine pladser, får provianteret og tisser af.

Men de hippe new yorkere formåede i den grad at gribe chancen, og med det fremragende, aktuelle album 'It's Blitz!' som ballast leverede de et sitrende, elektrisk, timelangt sæt, som i den grad lover godt for trioens optræden ved dette års Roskilde Festival. Karen O har ganske enkelt karisma, så det klodser.

Traditionen tro
Så der var noget at leve op til for Basildon-bastionen, som er ude at lufte deres seneste, knap så vitale udspil 'Sounds of the Universe'.

Og med kombinationen af turnepremiere og ubetrådt land skulle man da også mene, at de aldrende mørkemænd havde al grund til at vise, at de stadig besidder en eller anden form for gejst og gnist, som også musikalsk (økonomien giver sig selv) kan retfærdiggøre endnu en verdensturne. Det lykkedes desværre ret skidt.

Martin Gore lignede som altid en, der var faret vild i et billigt dragshow, Andrew Fletcher står som vanligt gemytligt bag sine keyboards og laver gud ved hvad, mens Dave Gahan traditionen tro var iført bart maveskind og klassiske (eller klichefyldte, alt efter smag) rockpositurer. Altså Business as usual. Og sådan lød det også.

Ingen entusiasme
De tre indledende, nye numre, 'In Chains', 'Wrong' og 'Hole to Feed' lettede aldrig i det tonstunge, unuancerede lydbillede (som ikke skyldes dårlig akustik, men ringe arrangementer) og fik egentlig manet koncerten til jorden, inden den overhovedet var begyndt.

Gahan virkede sært fraværende og sang blot som en skygge af sig selv. At den uopfindsomme billedside af showet tilsyneladende var overladt til en ikke synderligt talentfuld førsteårsstuderende fra den grafiske højskole hjalp bestemt ikke på helhedsindtrykket.

Selvfølgelig fik vi en række udødelige slagere at skråle med på som 'A Question of Time', 'In Your Room', 'I Feel You' og 'Enjoy the Silence', etc. Men heller ikke meget mere. Og det er altså ikke helt nok.

Om ikke andet må man da i det mindste prøve at fingere en eller anden form for entusiasme. Lad os håbe, at de finder den undervejs mod København til juni. Eller i det mindste bliver bedre til at skjule metaltrætheden.

Ellers er der for alvor grund til at istemme 'Never Let Me Down Again' for sidste gang.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind