Annonce:
Annonce:

Pigerne hittede på Arena

Det blot 21-årige energibundt Hayley Williams løfter emo-punkerne Paramore ud af ligegyldighedernes holdeplads

Gennem alle koncertens 54 minutter har Hayley Williams publikum i sin hule hånd. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Gennem alle koncertens 54 minutter har Hayley Williams publikum i sin hule hånd. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Annonce:
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Paramore, Roskilde Festival, Arena, torsdag

ROSKILDE FESTIVAL (ekstrabladet.dk): Det var pigernes aften, da Arena-scenen torsdag aften blev åbnet med rockbandet Paramore.

Havde det ikke været for sangerinden Hayley Williams ville Paramore aldrig være blevet det fænomen, bandet er blevet blandt teenagere med forkærlighed for emotionel rockmusik, tekster med teenagemismod og Twilight-film.

Det stadig blot 21-årige energibundt på ikke meget mere end halvandet meter løfter Paramores ellers ikke synderligt prangende emorock og poppunk ud af ligegyldighedernes holdeplads.

Dragende udstråling
Hun syner ellers ikke af meget, som hun står i siden af scenen iklædt sorte jeans og en hvid t-shirt, før bandet går på, men hendes udstråling på scenen er dragende.

Annonce:

Paramore har efterhånden tre album på bagen og spiller solidt, men gennem samtlige 54 minutter er det sangerinden, der suger opmærksomhed til sig, selvom ordene i den lyse og let skrigende stemme har svært ved at trænge igennem.

Hayley Williams får de mere end 10.000 musikhungrende festivalgæster med en stor andel af unge piger med sig - og det er vel heller ikke for sjov, at de indledningsvis buher ad konferencierens opfordring til at drikke masser af vand!

Medrivende afslutning
Efter en håndfuld ligegyldigheder uden de for punkmusikken så vigtige medrivende riffs kommer der gang i festen med en effektiv 'Crushcrushcrush' og den storladne 'Let The Flames Begin'.

Og de afsluttende 'Where The Lines Overlap', 'Brick By Boring Brick' og 'Misery Business' er decideret medrivende, og publikum får tilmed festen på kogepunktet med jublen over gæsten 'Signe', der kommer på scenen og får lov at synge med på sidste nummer - lokket op af ordene 'she's a cutie' fra Hayley Williams.

Annonce:

De efterfølgende 'Signe, Signe'-råb er den slags livsbekræftende scener, der giver håb om en bedre verden! Hayley og Signe er et hit, men Paramores rockmusik er ordinær.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: