Lilholt om Metallica - Kald det kærlighed!

Ekstatisk Lars Lilholt gæsteanmelder Metallicas fjerde koncert i Forum. Troubadouren var til bal med orker, men han oplevede også en ren kærlighedsfest

James Hetfield alias traktormekanikeren - Metallica udskiftede atter otte numre i sættet, der var det mest obskure hidtil med ikke mindst en verdenspremiere på 'Suicide & Redemption'. (Foto: Mogens Flindt)
James Hetfield alias traktormekanikeren - Metallica udskiftede atter otte numre i sættet, der var det mest obskure hidtil med ikke mindst en verdenspremiere på 'Suicide & Redemption'. (Foto: Mogens Flindt)

Metallica, Forum, København, mandag 27. juli. Metallica spiller også i Forum 28. juli

Det allervigtigste, der skete for mig til koncerten, var, da han (James Hetfield, red.) sagde, at koncerten var en udveksling af energi. Det var det, der virkelig rørte mig, og jeg synes, det var en ret så fed oplevelse.

Hvis det havde været Rolling Stones, så ville jeg kunne alle sangene udenad. Til Metallica bliver jeg glad, når ’Master of Puppets’ kommer, for den kender jeg. Og det var også på det nummer, koncerten toppede, synes jeg.

Scenen midt i arenaen er sårbar. Man kan ikke gemme sig, og de er på hele tiden. Bassisten (Robert Trujillo, red.) har for eksempel et kropssprog, jeg godt kan lide. Han har kun ét kropssprog, men det kan jeg altså godt lide! Han er en herlig figur.

Det samme er ham traktormekanikeren med kluden i lommen - ham der synger for. Han er fandeme god!

Lugte svovlet
Under koncerten stod jeg og tænkte - det her minder mig om ’Ringenes herre’. Der er dem, der hedder orker. Og sådan en Metallica-koncert minder mig simpelthen om et bal for orker!

De står som mørke tegneseriefigurer på scenen, og så står alle de publikummer og løfter deres arme mod dem og råber på 1 og 3. Det var jo komplet med dødskister med lys i, og det var lige før, jeg kunne lugte svovlet.

Men inde bag det bal for orker, så åbner der sig en sprække ned til noget, som jeg synes var én stor kærlig manifestation. Orkernes bal er ligesom det ydre udtryk, men inde i det var én stor kærlig manifestation mellem et rejsende orkester og deres dedikerede publikum.

Jeg er ikke en del af Metallica-familien, men jeg står udenfor og oplever det, og det blev jeg meget rørt over. Det var smukt at opleve, og jeg vil gerne give 6 stjerner.

1 af 3 Lars Lilholt på vej i Forum til sin første Metallica-koncert. Men nok ikke den sidste... (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Lars Ulrich var ikke alene om at være berømt Lars i Forum. Også Von Trier dukkede op. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 3 James Hetfield alias traktormekanikeren - Metallica udskiftede atter otte numre i sættet, der var det mest obskure hidtil med ikke mindst en verdenspremiere på 'Suicide & Redemption'. (Foto: Mogens Flindt)
1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere