Annonce:
Annonce:

Sort Sommer

Peter Sommer med skumle nye sange, nyt beat og vedkommende vanvid i Vanløse

Peter Sommer - det største, der har ramt Vanløse siden Van Morrison. (Arkivfoto: Linda Johansen)
Peter Sommer - det største, der har ramt Vanløse siden Van Morrison. (Arkivfoto: Linda Johansen)
Annonce:
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Peter Sommer, Vanløse Kulturhus

Peter Sommer er flyttet hjem til det midtjyske højland og har stiftet familie, men idyllen er bestemt ikke smittet af på mandens metier.

Den gæve sangskriver er midt i en mindre forårsturné til nogle af kongerigets mere ydmyge spillesteder, og i caféen til Vanløse Kulturhus gav han adskillige dunkle prøver på skæringer fra albummet ’Til Rotterne, til kragerne, til hundene’, der efter planen lander til efteråret.

Flere af numrene var udstyret med sortrandet kant, mekanisk beat og hektisk puls, der virkede lettere påvirket af troubadourens venskab med Simon Kvamm og dennes forkærlighed for Depeche Mode, men navnlig i kraft af Sommers særegne håndtering af modersmålet faldt han aldrig i Nephew-fælden.

Kapaciteten er tydeligvis sin egen herre, og selv om både han og det ellers klædelige band havde svært ved at ramme storformen gennem det første af to korte sæt, så kom sejren sikkert i hus i anden halvleg, hvor ensemblet spillede sig ud med vældigt vedkommende versioner af 'Valby bakke', '8660', 'Sang til Bo', 'Man hamrer løs på en åben dør' og den aktuelle, indignerede single 'Rødt kort'.

Poesien, nødvendigheden og dybden i Sommers ganske vanvittige univers distancerer ham betragteligt fra Rasmus Nøhr, Tue West og Thomas Buttenschøn, og som arvtager til C.V. Jørgensen, Benny Holst og Allan Olsen ligner Sommer det bedste bud på en vægtig dansk sangskriver.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: