Annonce:
Annonce:

Lysende Los Lobos

Los Angeles-veteranerne i Los Lobos spillede månen fuld over Greve med mestermusikalsk indsats

Cesar Rosas og resten af Los Lobos serverede ubesværet stjernestund på Portalen. (Foto: Henning Hjort)
Cesar Rosas og resten af Los Lobos serverede ubesværet stjernestund på Portalen. (Foto: Henning Hjort)
Annonce:
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Los Lobos, Portalen, Greve, tirsdag 1. maj

'How Will The Wolf Survive?' spurgte Los Lobos ængsteligt tilbage i 1984, men hvis ulvene fra det østlige Los Angeles fortsætter med at strejfe tilsat samme glubske appetit som i Greve i aftes, så bliver det enestående ensemble ikke en truet dyreart lige foreløbig.

Los Lobos er 34 år inde på en af musikverdenens mest konstant kvalitetsbevidste løbebaner, men intet tyder på, at kvintetten er ved at miste pusten, og efter en lidt famlende start varede det bestemt ikke længe, før et kulturhus i forstæderne føltes som at være til bryllup hos nogle af Benicio Del Toros amigos.

De mexicanske cowboys' første sæt bestod af eksotiske folkesange, der emmede af barbecue og bajere i baghaven, mens de elektriske guitarer blev langet over skuldrene efter pausen, hvor bandets bistre boogieblues sendte forsamlingen på en skummel smugkro ved Rio Grande.

Mageløs musikalitet
Veteranernes mageløse musikalitet er i mesterklassen, og uden på nogen måde at overanstrenge sig fik Los Lobos deres helt særlige blanding af soul, folk, blues, tex-mex og rock’n’roll til at syde og boble som en perfekt krydret spandfuld chili con carne.

Kendingsmelodien 'La Bamba' var overrumplende veloplagt til sidst, og 'Don’t Worry Baby' swingede ubekymret, mens ’Kiko And The Lavender Moon’ lyste tindrende smukt.

Og nogen vil måske mene, at månen ikke var helt fuld i aftes, men efter to timer med Los Lobos, så kunne den altså ikke blive meget mere fuld over Greve.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: