Annonce:
Annonce:

De uovervindelige

Toptrimmede Volbeat startede tirsdag deres danmarksturné med et buldrende brag i Store Vega

Michael Poulsen var entertainer i særklasse, da Volbeat startede deres nationale triumftog i Vega. (Foto: Anthon Unger)
Michael Poulsen var entertainer i særklasse, da Volbeat startede deres nationale triumftog i Vega. (Foto: Anthon Unger)
Annonce:
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Volbeat, Store Vega, København, tirsdag 4. november

- Er der nogen, som ved, hvem der har vundet valget? Jeg har stemt på Lemmy fra Motörhead.

Ja, Volbeats Michael Poulsen var i regulær storform, da københavner-kvartetten kickstartede deres danmarksturné. Crooneren er vokset til en af landets førende frontfigurer, der spreder glæde og gyngende tungrock med det bredeste smil på læben, der kan opdrives på den nordlige halvkugle.

Det hjælper selvfølgelig ikke, hvis musikken ikke følger trop. Men det gør den. Og især i levende live. De skrå brædder er og bliver Volbeats rette element, for mens bandets plader mangler det sidste, så er der bare noget ekstra massivt medrivende ved slagsangene på scenen. Nogle beskriver det som boogie-metal. Men det er så festligt, at det også kan kaldes hopla-heavy.

Billig damptromle
Den kommende tour er stort set udsolgt på forhånd, og Volbeat kunne snildt fylde en trøstesløs betonhal på Lars Tyndskids Mark. Men gudskelov havde drengene valgt at spille to shows i charmerende Store Vega, så de kom helt tæt på publikum. Og det blev udnyttet: Hvornår har man sidst set en sanger stikke en fan på første række en hundredelas til souvenirboden?

Omtrent en time inde prøvede Volbeat kræfter med en mere afdæmpet stund, som viste, at rytmepisker Jon Larsen ikke just er nogen elegantier på tønderne. Men ellers fungerede damptromletrommerne upåklageligt, og selv billige tricks som besøg fra Johan Olsen og Pernille Rosendahl sendte et sug gennem salen. Poulsen skålede da også gladeligt med en flaske Jack Daniel's:

- Den her har jeg stjålet fra Amy Winehouse. Hun ligger ude bagved og brækker sig.

Amy? Lemmy? Obama? Efter 100 minutters triumftog satte vi kryds ved Volbeat.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Politikerne taler og taler, mens sundhedsvæsenet er tæt på sammenbrud
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: