Årets skuffelse

Bassen lød, som om den blev spillet på havregrød, da skotske Glasvegas leverede årets skuffelse i Lille Vega

Glasvegas er blevet kørt i stilling som rockens nye store stjerneskud. Hvis det er tilfældet, ser det sort ud. (Foto: Kenneth Meyer)
Glasvegas er blevet kørt i stilling som rockens nye store stjerneskud. Hvis det er tilfældet, ser det sort ud. (Foto: Kenneth Meyer)

Glasvegas, Lille Vega, København, mandag den 18. november

Glasgows Glasvegas har som bekendt været omgærdet af en massiv hype, man næsten skal tilbage til Oasis’ spæde start for at finde magen til. Og debutalbummet rummer da også en charmerende omgang retrorock –  bygget op omkring især Phils Spectors wall-of-sound og The Jesus and Mary Chain tilsat en omgang ærkebritisk køkkenvaskrealisme på det tekstmæssige plan –  men så var det heller ikke bedre.

Undertegnede ankom dog til Vega med forventninger om at se et opadstigende band i fuldt flor, hvor en livesituation for alvor kunne få sangene til at løfte sig helt op i de høje luftlag, de så åbenlyst sigter efter. Og oplevede det decideret modsatte.

Et tilsyneladende allerede turnetræt, uinspireret orkester, der i løbet af blot 45 minutter jappede albummets sange af sig uden skygge af energi eller attitude.

Holder ikke sæsonen ud
Man havde ikke et sekund på fornemmelsen, at der var noget som helst på spil her. Andet end en hyre, som skulle hentes. Og det er trods alt lidt tidligt i karrieren at møde op med den indstilling.

At man tillige havde allieret sig med en tonedøv lydmand, og at bandets musikalske kompetencer var rudimentære, for nu at udtrykke det pænt, pyntede ikke just på sagerne. Trommeslageren formåede end ikke at holde takten i sit i forvejen simple spil, bassen lød, som om den blev spillet på havregrød, og pladens mur af guitarer lød her nærmest som papmache. Og frontmanden James Allan havde nogenlunde lige så meget udstråling som et læskur.

Momentvist kunne man godt høre, at der rent faktisk ligger nogle glimrende sange bag den elendige fremførelse, men det blev også soleklart, at Glasvegas’ største stjerne er produceren Rich Costey, som har formået at gøre kvartetten langt mere interessant, end den egentlig er. De holder ikke sæsonen ud.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere