Glubsk monster

Mageløse momenter i Store Vega med endnu større Monster Magnet, der krævede tungrock-tronen tilbage med en noget ujævn indsats

Dave Wyndorf i front for Monster Magnet - grumt, gamle toner fra New Jersey. (Foto: Anthon Unger)
Dave Wyndorf i front for Monster Magnet - grumt, gamle toner fra New Jersey. (Foto: Anthon Unger)

Monster Magnet og Nebula, Store Vega, København, mandag 3. november

Det kan godt være, at Monster Magnets popularitet er skrumpet en anelse de senere år, men frontbjørnen Dave Wyndorf var til gengæld vokset en snes kilo, da tungrock-titanerne i aftes indtog Store Vega, og i forlængelse af Wyndorfs overdosis i fjor, bemærkede Guf fra Baby Woodrose såmænd også nøgternt, at den amerikanske kollega tilsyneladende var blevet afhængig af burgere i stedet.

Ikke desto mindre lød Monster Magnet særdeles sultne foran vel knap 1000 publikummer i København, og med den indledende tretrinsraket bestående af mastodontiske ’Dopes To Infinity’, ’Crop Circle’ og ’Powertrip’ blev salen sendt på frydefuld galakserundfart i et af rabalder-rockens mest medrivende, underholdende og skamløse solsystemer.

Den pludselige polstring lagde tydeligvis en dæmper på Wyndorfs før så maniske fremtoning, og det klædte faktisk fantasten med en mindre tilbagetrukket attitude, der imidlertid aldrig forhindrede New Jerseys stolte udskud i at tromle repertoiret fra scenekanten som et fnysende næsehorn.

Snigende monotoni
Gruppens riffs er så altødelæggende, at man faktisk frygtede at stå under balkonen, men midtvejs sneg der sig dog en anelse monotoni ind i det 90 minutter lange sæt omkring en nærmest krautrocket og noget langtrukken udgave af ’The Right Stuff’, men så kunne man jo heldigvis lade sig paralysere af den svært psykedeliske billedkavalkade på bagtæppet.

Når ens hovedværk hedder ’Dopes To Infinity’, kommer man jo næppe udenom kompositioner af mere bevidsthedsudvidende karakter, men Monster Magnet gjorde ikke sig selv en tjeneste ved at ekspandere flere af de mere udsvævende skæringer overfor en flok, der bestemt hellere ville svinge manken til behåret boogie af den rygradsruskende slags.

Fedtede Nebula
Det var dog som at komme til rock-kiropraktor i samme sekund som ’Negasonic Teenage Warhead’ og ’Space Lord’ effektfuldt afsluttede det egentlige sæt, inden Monster Mganets magnetisme mistede meget af tiltrækningskraften gennem fire ekstranumre, hvor kun ’Tractor’ pløjede gennem forsamlingen, så fans af Queens of the Stone Age og andre opkomlinge lige blev mindet om, hvem der er kongerne af richterskala-rockens renæssance.

Kun Fu Manchu kan for tiden ryste djævelens musik med samme sønderlemmende urkraft, og inden Monster Magnets glimtvise overophedning af sanserne varmede Fu Manchus forhenværende guitarist, Eddie Glass, op i centrum for power-trioen Nebula. Vandalernes fedtede flirt med omtåget tonseri som Blue Cheer og Mountain mundede som så ofte før ud i en autentisk buldrende garage-galimatias, der såmænd var ganske munter, men de store sange, som moderskibet Fu Manchu mønstrer, var der ikke mange af gennem Nebulas trods alt fornøjelige 45 minutter.

Så det var først og fremmest med mindet om Wyndorfs overfede opusser, at man travede stopmæt ud i natten.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Chris Robinson Brotherhood: 'Servants of the Sun' (Silver Arrow-album/Ude 14. juni)
2.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)
3.Ian Noe: 'Between the Country' (National Treasury-album/Ude 31. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere