Herligt freakshow

Den danmarksaktuelle rock'n'roll-legende Roky Erickson hylede mod månen i Malmø

Roky Erickson - texaneren lignede en psykedelisk julemand - det er en gave at have outsideren på besøg. (Arkivfoto: Mike Carano)
Roky Erickson - texaneren lignede en psykedelisk julemand - det er en gave at have outsideren på besøg. (Arkivfoto: Mike Carano)

Roky Erickson, Kulturbolaget, Malmø, fredag 17. december Spiller i Store Vega, København, 18. december

MALMØ (Ekstra Bladet): Midt i 1960’erne introducerede Roky Erickson solsystemet for psykedelisk rock’n’roll som frontmand for The 13th Floor Elevators, men derefter for fantasten vild i sit snørklede sinds afkroge, og først de senere år har den nu 63-årige original nogenlunde fundet sig selv.

Da Ekstra Bladet møder myten fra Austin, Texas langt nede i en lænestol i garderoben på Kulturbolaget i Malmø, er han ganske gemytlig og desuden særdeles leveringsdygtig i svar, der muligvis ville give mening, hvis man havde indtaget ligeså meget LSD, som Erickson gjorde i den sagnomspundne fortid, der åbenbart stadig hjemsøger ham.

Koldt for alligatorer
Kort efter står han på scenen foran en forsamling, der skråler hjerteligt med på veteranens sange om zombier, hunde med to hoveder og kolde nætter for alligatorer, og til trods for at hornene på djævlerocken er slidt noget ned, så er den obskure legende garant for herlig nostalgi for freaks og andre outsidere.

Det flagrende garagerockband bag Roky skal lige bruge et kvarter på tilnærmelsesvis at finde hinanden, men entusiasmen er i det mindste konstant, og pludselig ansporet hyler hovedpersonen for fuld hals mod månen under en dreven ’Night of the Vampire’.

Fra kultklassikeren
Sætlisten er stort set identisk med Ericksons show på Roskilde Festival i 2007, så hovedvægten er lagt på superskæringerne fra hans 30 år gamle kultklassiker, ’Roky Erickson & The Aliens’, men der bliver også plads til en vidunderligt vemodig version af ’Goodbye Sweet Dreams’ fra forårets mere akustiske comebackplade, ’True Love Cast Out All Evil’.

Når Erickson misser et par linjer hist og pist, hjælper den tætpakkede sal ham gerne, og da han efter 85 minutter slutter med kendingsmelodien ’You’re Gonna Miss Me’, er det klart for enhver, hvad vi ville savne, hvis universets eneste Roky ikke på mere end en måde var tilbage.

0 kommentarer
Vis kommentarer