Store Orange åd stakkels lille Vinnie

Popdrengen tabte den ulige kamp mod Roskildes hovedscene under tam åbningskoncert

Vinnie Who i et af meget få intense øjeblikke tidligt torsdag aften. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Vinnie Who i et af meget få intense øjeblikke tidligt torsdag aften. (Foto: Claus Bjørn Larsen)

Vinnie Who, Orange, Roskilde Festival, torsdag 4. juli

Få timer før Vinnie Who åbnede kolossale Orange, udtalte den 25-årige københavner til Ekstra Bladet, at udfordringen gav ham dårlig mave.

Det var imidlertid ikke det eneste, der var dårligt ved falsetsangeren i Roskilde, for ikke overraskende fremstod spirrevippens optræden næsten ligeså tynd som hans arme.

Han åbner Orange: Det giver mig dårlig mave

Vinnie Who alias Niels Bagge Hansen gjorde ellers, hvad man kunne forvente, men knægtens blegfimsede popdisco er ikke just velegnet til at blive fremført på et par tønder land i gråvejr, og atter virkede Roskildes tradition med indledningsvis at ofre et mindre dansk navn på Oranges skafot hovedløs.

Vinnie Hvem?

Den unge mand havde ellers pudset skoene, og showet var såmænd ganske velsmurt, men foran en relativt lille og i lange perioder uinteresseret skare startede Vinnie Who festivalen på en så ligegyldig facon, at man gik derfra med følelsen af, at Roskilde egentlig stadig ikke var startet.

- Skål for fanden! peb han en overgang og nippede ganske betegnende forsigtigt til en flaske kildevand.

Kort sagt dårligt.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.