Uværdigt veterantræf på Orange

Knirkende Kris Kristofferson overdøvet af beskedent publikum og buldrende metalband

Kris Kristofferson - den aldrende texaner så bedre ud, end han lød. (Foto: Anthon Unger)
Kris Kristofferson - den aldrende texaner så bedre ud, end han lød. (Foto: Anthon Unger)

Kris Kristofferson, Orange, Roskilde Festival, lørdag 6. juli

Mesterlige sange er ikke just noget, man bliver forkælet med på Roskilde, men Kris Kristofferson har masser af dem.

Problemet er bare, at det gråsprængte countrykoryfæ er blevet for gammel til at fremføre dem efter fortjeneste.

Med den ene cowboystøvle i graven

Den 77-årige cowboy var på Orange bevæbnet med blot en akustisk guitar, mundharpe og de ret sørgelige rester af en stemme, der heller ikke var stor i storhedstiden omkring 1970.

Gik ged i det
Det lugtede lidt af prærie på det solrige kæmpeareal, men ellers var der ingen grund til, at den knastørre texaner skulle derop.

Alle andre end vedkommende, som traf beslutningen, kunne på forhånd regne ud, at det ville gå galt. Og det gjorde det så.

Kris Kristofferson: Frelst af familien

Der var banegårdsstemning foran hovedscenen, og til trods for få fremmødte overdøvede det pludrende publikum ofte troubadouren i fællesskab med metalbandet Goatwhore, der buldrede i baggrunden ovre fra Odeon.

Heroisk kamp
Som Billy the Kid, der forsøger at bekrige et helt kavaleri ene mand, klimprede Kristofferson heroisk videre, og han virkede lidt mere standhaftig og robust end den skrøbelige skikkelse, der besøgte Falconer Salen i november.

De heroiske rester af et ægte mandfolk

Det siger dog mere om københavnerkoncerten.

Klassikerne ’Me and Bobby McGee’ og ’Help Me Make It Through the Night’ kan klare det meste, og de nyere ‘Feeling Mortal’ og ‘Closer to the Bone’ kunne man også nogenlunde nyde trods festivalens unødvendige, uintelligente og uværdige behandling af en sand legende.

Frustrerende.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt