Rocklegende med rollator

Suppe, steg og Patti Smith i Falconer Salen uden bid, dueligt band og fordums format

Patti Smith på scenen i København med Lenny Kaye i baggrunden. (Foto: Ditte Valente)
Patti Smith på scenen i København med Lenny Kaye i baggrunden. (Foto: Ditte Valente)

Patti Smith, Falconer Salen, København, mandag 15. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Patti Smith inspirerede punkbevægelsen med sin klassiske albumdebut ’Horses’ fra 1975, men små 40 år efter travede hun uinspireret gennem Falconer Salen.

I en alder af 66 virker veteranen såmænd stadig åndsfrisk og i fin fysisk form, hvilket dog stod i skærende kontrast til det suppe, sted og is-rock’n’roll, der kom ud af højttalerne med lav volumen og gangstativ.



Legendens trofaste guitarist Lenny Kaye og resten af backingbandet leverede nostalgien blottet for nerve, og samspillet tangerede næsten det dilettantiske under en malplaceret fortolkning af Eddie Cochrans evergreen ’Summertime Blues’, hvor Patti Smith tilmed glemte teksten.

Til gengæld huskede hun atter at nævne H.C. Andersen, Sods og Christiania, og sætlisten var der heller ikke ændret meget på i forhold til hendes flade show i Store Vega i september.

Magien er væk
Foran et entusiastisk stampublikum på 2500 i det gamle konferencecenter på Frederiksberg virkede resterne af Patti Smiths format dog endnu mindre end i efteråret.

Det var simpelthen som om, at troldkvinde-looket var det eneste, der var tilbage af fordums magi.

Hun forsøgte at leve sig ind i ekstraordinære sange som ’Dancing Barefoot’, ’Free Money’ og ’Because the Night’, men de faldt ordinært på scenegulvet.

En intens finale
Sidstnævnte hit dedikerede amerikaneren til sin afdøde gemal, mesterguitaristen Fred ’Sonic’ Smith, og hvor havde hun - og alle os andre - dog brug for ham.

Netop som man stod og tænkte, at poeten måske bare skulle holde sig til digtoplæsninger fremover, så fungerede ’Pissing in a River’ imidlertid pludselig mod slutningen.

Se også: Den hemmelige rockhelt fra Detroit

Og det sidste ekstranummer, ’Rock N Roll Nigger’, var minsandten en ganske intens påmindelse om, hvad der har gjort Patti Smith til et punkikon.

Men ellers var aftenens hensygnende trummerum et udtryk for netop det langhårede hippiegøgl, der inspirerede ungdommen til at rydde alderdommen af vejen under parolen punk.

1 af 4 Patti Smith optrådte små to timer på Frederiksberg fra 20.02 til 21.55. (Foto: Ditte Valente)
2 af 4 Ikonet var tilbage i hovedstaden mindre end et år efter, hun indtog Vega. (Foto: Ditte Valente)
3 af 4 Sætlisten bestod overvejende af ældre numre fra Patti Smiths storhedstid i 1970'erne.
4 af 4 Patti Smith på scenen i København med Lenny Kaye i baggrunden. (Foto: Ditte Valente)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere