Rasmuuuuuuuuuus!

Ekstatisk Seebach blev fredag hvinet til under sikker hjemmebanesejr på Frederiksberg

Rasmus Seebach inviterede publikum med hjem til efterfest. (Arkivfoto: Gregers Tycho)
Rasmus Seebach inviterede publikum med hjem til efterfest. (Arkivfoto: Gregers Tycho)

Rasmus Seebach, Falconer Salen, København, fredag 10. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Efter et par hurtige fadøl ligner Rasmus Seebach sgu Fernando Torres, men der er vist større chancer for, at danskeren scorer i weekenden end spanieren.

Se også: Rasmus Seebach kunne spille i Superligaen

Fredag aften gav Seebach karrierens første koncert hjemme i hjertet af Frederiksberg, og fra scenen inviterede han såmænd hele salen med hjem i lejligheden til efterfest. Dømmer man på de kåde hvin fra et par tusinde piger, så kommer det til at knibe med pladsen.

- Jeg bor lige derovre! pegede pophelten henrykt, og så var der ellers dømt folkefest, da hitmageren atter samlede generationerne fra tøser med rottehaler til deres gråhårede bedstemødre.

Tummelumsk charme
På vinterens udsolgte turné optræder Seebach for ikke mindre end 45.000, og han fylder også Falconer Salen lørdag og søndag. Han er for længst blevet et fænomen, og gennem 95 minutter skuffede han vist kun dem, der håbede, han havde forandret sig.

Det havde Seebach naturligvis ikke, men han er blevet lidt bedre til at være sig selv. Mere professionel uden at miste den tummelumske charme, der får veninder til at kigge henført på hinanden, som var manden en hundehvalp.

Se også: Seebach scorer 18-dobbelt platin

Tydeligvis opildnet af hjemmebanen fremstod den 31-årige popkonge endnu mere ekstatisk end sædvanligt, og han kunne med fordel have taget et batteri eller to ud, for entusiasmen fik af og til sættet til at virke noget forhastet.

Balladerne ’Engel’, ’Nangijala’ og ’Den jeg er’ stod stærkest, og hvor er det dog en fornøjelse at opleve en sanger, der vitterligt kan synge, så selv mundrette almindeligheder bare virker. Det er såre naturligt for Seebach at åbne helt op for stemmen, og det er hans store kvalitet.

Skrålende kæmpekor
Selv om han havde strygere med i sit hæderlige og elleve personers store band, så er man ikke i tvivl om, at det er Seebach og ikke Bach, Rasmus nedstammer fra.

Se også: Tro, håb og Seebach

Sangskriverens kompositioner er til tider for endimensionelle, men selv om man savnede nærværet fra hans i øjeblikke fornemme optræden i Koncerthuset i november, foldede flere af numrene sig anderledes effektfuldt ud i de store rammer, hvor publikum sang - eller snarere skrålede - med på et niveau, så hovedpersonen bare smilende kunne klappe i og nyde kæmpekoret.

- Er I med mig? råbte Seebach, og det er vist det, man kalder et dumt spørgsmål.

0 kommentarer
Vis kommentarer