Afsporet freakshow med Rob Zombie

Den amerikanske horror-rocker sparede ikke på gøgl i afdelingen for spøg og skæmt

Rob Zombie fejrer helst Halloween hver eneste aften. (Foto: Jesper Mortensen)
Rob Zombie fejrer helst Halloween hver eneste aften. (Foto: Jesper Mortensen)

Rob Zombie, Valby Hallen, torsdag 6. december

Efter Marilyn Manson havde stavret omkring i Valby som en zombie tidligere på aftenen, var det nærmest livsbekræftende at opleve hans 'onde tvilling', Rob Zombie, der faktisk lignede en entertainer, der gad underholde.

Frøken Manson: 43, ufed og færdig

Den groteske personage har ikke optrådt i Danmark, siden han var i selvsamme Valby Hallen i front for White Zombie helt tilbage i 1995.

Hvis man havde stået udenfor sportshallen og ventet på hans genopstandelse lige siden, var han måske ikke helt ventetiden værd, men den 47-årige horror-rocker fra Massachusetts leverede nu et ganske herligt freakshow.

Roskilde slipper nyt hovednavn

Trods effektfuldt fræsende udgaver af 'Superbeast', 'More Human Than Human' og 'Scum of the Earth' så er den musikalske side af Rob Zombies ragnarock noget monoton, men festfyrværkeriet af ild, monstre, psykopater og nøgne damer på storskærmene gjorde, at de 67 minutter kun var kedelige i glimt.

Et gammelt legebarn
I afdelingen for spøg og skæmt havde manden købt godt ind, for de 3000 i salen blev mødt af alskens bizarre væsener, der drønede henover scener, og det virkede ærligt talt som om, at Rob Zombie er et godt gammelt legebarn, der helst fejrer Halloween hver aften.

Til ære for Lars Ulrich spillede slænget Metallicas klassiker 'Enter Sandman', og som Marilyn Manson står Rob Zombie i så dyb gæld til Alice Cooper, at det var ganske rammende, at han til sidst leverede en kort vellykket version af 'School's Out'.



Så tilgav man næsten både tromme- og guitarsoloen.

Alt i alt en farverig omgang forrykt nonsens og afsporet rockgøgleri af den mere muntre slags. Eller som Rob Zombie selv så poetisk udtrykte det: 'A motherfucking zombie-party!'.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.