Mads Langer: Bunden af poppen

Jyden kedede med nye og mere elektroniske numre under tam turnépremiere i Rødovre

Mads Langer - endnu et af tidens boybands, der kun har et medlem. (Foto: Jesper Mortensen)
Mads Langer - endnu et af tidens boybands, der kun har et medlem. (Foto: Jesper Mortensen)

Mads Langer, Viften, Rødovre, torsdag 28. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Mads Langer slog først afgørende igennem efter at have medvirket i det famøse underholdningsprogram ’Toppen af poppen’, men popdrengen var nu nærmere bunden her til aften.

I et propfyldt Viften i Rødovre holdt Langer premiere på en vældig forårsturné, der blandt andet indeholder hele tre udsolgte koncerter i Store Vega i København, men selve hans musikalske format er knap så omfattende.

Se også: Mads Langer skal være superstjerne

Langers kreative og country-flirtende fortolkning af Peter Bellis ’København (Fra en DC9)’ hævede sig højt over sangskriverens egne kreationer, der oftest er fængslende som at se fjernsyn under et strømsvigt.

På mandag udsender han sit nye album, ’In These Waters’, der prægede den mere end 100 minutter lange koncert med en overraskende elektronisk og til tider hårdtpumpet sound på skæringer som ’Dire Straits’, ’No Gravity’ og ’Never Forget You’.

Ida fra 'X Factor' sang med
Der var kort sagt mere bombastisk power i powerballaderne, men tilsat Langers nærmest indremissionske dydighed og fnisende generthed, der i sammenligning får Tim Christensen til at ligne et frådende rockmonster, blev man ikke ligefrem blæst til Hvidovre.

Knægten fra Skive synger som en meget bleg soulsanger, og når han hviner ’oh yeah’, er det hverken mere eller mindre originalt end resten af hans poesi. Det virker simpelthen som om, at han aldrig har oplevet noget af det, kærlighedssangene handler om.

Se også: Skidt-Mads Langer

Salens overvejende unge publikum stod og svajede, så man ikke helt kunne finde ud af, om de var i trance eller ved at falde i søvn, men de ændrede adfærd, da selveste Ida fra ’X Factor’ tonede frem på storskærmen og sang med på titelnummeret til ’In These Waters’.

Stjernerne fra ’Toppen af poppen’ og ’X Factor’ mødtes simpelthen, og kan det blive større? Sagtens.

1 af 5 Mads Langer skiftede mellem akustisk og elektrisk guitar samt piano. (Foto: Jesper Mortensen)
2 af 5 Mads Langer blev bakket op af en duelig kvintet på Viften i Rødovre. (Foto: Jesper Mortensen)
3 af 5 Der var ikke just ekstatisk stemning i salen, men klappet det blev der. (Foto: Jesper Mortensen)
4 af 5 Midtjyden gik på scenen kl. 21.20 og spillede mere end 100 minutter. (Foto: Jesper Mortensen)
5 af 5 Mads Langer - endnu et af tidens boybands, der kun har et medlem. (Foto: Jesper Mortensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere