Diva-drømme med Adele

Successangerinden fra London lyste op i København som charmerende prinsesse i tiden

Adele - stjerneskuddet imponerede med måde søndag aften. (Foto: Mogens Flindt)
Adele - stjerneskuddet imponerede med måde søndag aften. (Foto: Mogens Flindt)

Adele, Store Vega, København, søndag 10. april

Soulgenren er ikke, hvad den har været, og det er Aretha Franklin heller ikke. Dronningens skrantende helbred gør det endnu mere fatalt, at amerikanerne nærmest er holdt op med at producere de store stemmer, som stod på hvert gadehjørne i 1960’erne.

Noget utraditionelt har briterne større succes, og efter Amy Winehouse og Duffy er det nu Adele, der flirter med pop og soul som prinsesse anno 2011.

Hverken Winehouse eller Duffy har formået af overføre hæderlige skiver til scenen, men under Adeles første danmarksbesøg søndag aften, beviste det 22-årige stjernskud fra London, at hun har mere glans end de to matte kolleger.

Elleve uger i top
Trods en lille tendens til at råbe mere end synge så var der imponerende kontrol og kraft i vokalen fra opkomlingen, der virkede i usædvanligt godt humør, og det skyldes måske, at det kort før showtime blev offentliggjort, at hun nu har ligget historiske elleve uger i træk som nummer 1 i Storbritannien med ’21’.

Adele spillede stort set hele skiven i Store Vega, der havde været udsolgt i ugevis, og da hun duppede sveden af ansigtet, kunne man fornemme det overvejende kvindelige publikum romantisere om diva-drømme på vegne af den sympatiske sangerinde.

Barfodet i bussen
Trods opbakning af et dueligt band kom Adele dog til at minde om en finalist i ’American Idol’ under balladerne, for hendes skolede udtryk savner lidt kant og personlighed, men sidstnævnte havde hun til gengæld masser af, da hun på lettere distræt vis viste sig at være snakkesalig.

- Jeg har fået eyeliner i øjet - jeg græder altså ikke! var et typisk udbrud fra Adele, der ganske herligt løb barfodet ud i bussen med stiletterne i hænderne i samme sekund som ’Rolling in the Deep’ var slut.

Ekstranummeret og ’Rumour Has It’ var blandt funky skæringer, der fungerede fortrinligt, og trods Adeles begrænsninger var der gennem fem kvarter opløftende toner nok til, at man tør tro på, fænomenet kan folde naturtalentet endnu mere ud, når hun bliver gammel nok til at lave en plade, der hedder ’27’.