Laid Back: Udynamisk duo

Malplaceret rytmeboks overdøvede veteranernes underfundighed i Koncerthuset

John Guldberg og Tim Stahl (i baggrunden) fra pladeaktuelle Laid Back. (Foto: Mogens Flindt)
John Guldberg og Tim Stahl (i baggrunden) fra pladeaktuelle Laid Back. (Foto: Mogens Flindt)

Laid Back, Koncerthuset, København, torsdag 7. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er vist kun Tim Stahl fra Laid Back, der kan finde på at iføre sig stråhat en trist novemberaften i København, men solen plejer jo også at skinne konstant i den excentriske duos helt særlige univers.

Det gjorde den dog selv sagt ikke inde i Koncerthusets Studie 2, og det samme kan man desværre sige om musikken, der var underligt glansløs.

Se også: Sublim morgenstener

Laid Back stillede op - eller de sad faktisk ned - uden band, så trommeslageren var en rytmeboks, der virkede alt for dominerende i gruppens sarte lydbillede, som mistede balancen, charmen og underfundigheden, når tunge beats dunkede bunden ud af den egensindige sound.

Ikke desto mindre sørgede gruppens glimrende repertoire for et vist bundniveau, og Stahl var velsyngende, mens John Guldberg brummede på uforlignelig vis.

Se også: Laid Back gør livet lidt lettere

Sættet bestod ganske naturligt af nye numre fra det indbydende dobbeltalbum ’Uptimistic Music’ samt af gamle 80’er-klassikere som ’Bakerman’, ’White Horse’ og selvfølgelig ’Sunshine Reggae’, men trods materialets store aldersforskel var der meget små udsving i veteranernes grooves, der aldrig blev groovy nok gennem koncertens 93 minutter.

Den statiske stemning forplantede sig hurtigt til det stillestående publikum, der ikke fyldte salen meget mere end halvt op, og det blev en sjælden grå oplevelse i Laid Backs ellers så himmelblå verden.

1 af 4 Laid Back har eksisteret i deres helt eget tempo siden sidst i 70'erne. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 4 Laid Back gik på scenen i Studie 2 klokken 20.04 og spillede til 21.37. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 4 Laid Backs turné fortsætter de næste dage til Hundested og Aarhus. (Foto: Mogens Flindt)
4 af 4 John Guldberg og Tim Stahl (i baggrunden) fra pladeaktuelle Laid Back. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere