Totalt bananas til Majorens abefest

Fuldkommen forrykt lille fredag med Major Lazer og halvnøgne kids i udsolgte Falconer

Walshy Fire fra Major Lazer kastede sig ud i publikum tidligt i koncerten. (Foto: Mogens Flindt)
Walshy Fire fra Major Lazer kastede sig ud i publikum tidligt i koncerten. (Foto: Mogens Flindt)

Major Lazer, Falconer Salen, København, torsdag 21. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Mø, Falconer Salen, København, torsdag 21. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

En tredjedel inde i Major Lazers bindegale party adlød publikum Majoren og begyndte at smide tøjet.

Cirka tre sekunder inde i showet havde de allerede smidt hæmningerne, og det blev en sjældent ekstatisk aften, hvor sveden simpelthen drev ned ad væggene i Falconer Salen, hvis gulvbrædder gyngede i takt til 3000 delirisk hoppende kids.

Energien og kådheden nåede euforisk niveau, men det samme kan man godt nok ikke sige om Major Lazers digitale dancehall, der smadrede charmen og Jamaica helt ud af sig selv med et debilt dunkende bombardement af stereotype beats på tordenvolumen.

Se også: En stjerne er født

Mens musikken var håbløst ordinær, så var selve festen derimod forrygende, og trods et noget skrabet sceneshow, virkede billige tricks som konfettikanoner, røgmaskiner og ikke mindst to røvsvingende dansere, der gejlede forsamlingen helt op, så seancen en overgang mindede om nytårsnat på en stripklub.

Det var mildest talt underholdende. Specielt hvis man holdt sig for ørerne.

Mø leverede lunken opvarmning
Major Lazer er centreret omkring den amerikanske dj og producer Diplo alias 35-årige Thomas Wesley Pentz, der samarbejder med fremadstormende Mø på odenseanerens aktuelle single ’XXX 88’.

Mø alias 25-årige Karen Marie Ørsted varmede op for Major Lazer i Falconer Salen, og det blev en noget lunken omgang overfor et publikum, der tydeligvis kun var kommet for at feste med hovednavnet.

Se også: Skulle hun være noget særligt?

Det holdt dog ikke Mø tilbage, og ved hjælp af sin ejendommelige dansestil, som minder om spastisk karate, så sparkede hun ivrigt til sine driftsikre popsange. De led imidlertid under fesne lydforhold, og man savnede den anderledes labre lyd fra hendes studieproduktioner.

Møs uspolerede attitude og herlige usnobbethed klædte hendes frygtløse optræden, som fungerede på sympatisk vis rent visuelt, men musikalsk udeblev gennemslagskraften, og salens godt påvirkede repræsentanter for den danske ungdom overgav sig kun til hittet ’Pilgrim’.

Da Major Lazor gik på, overgav alle sig betingelsesløst.

1 af 6 Der er en del gymnasieelever, der ikke kommer i skole fredag morgen. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 6 Major Lazer underholdt i København fra klokken 21.30 frem til 23.00. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 6 Mø spillede support for Major Lazer og var på scenen en halv time. (Foto: Mogens Flindt)
4 af 6 Mø kan bestemt ikke beskyldes for at holde igen, når hun optræder. (Foto: Mogens Flindt)
5 af 6 Mø er hovednavn i hovedstadens udsolgte Store Vega på torsdag. (Foto: Mogens Flindt)
6 af 6 Walshy Fire fra Major Lazer kastede sig ud i publikum tidligt i koncerten. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere