Som flabet frontmand for The Afghan Whigs og The Twilight Singers har Greg Dulli udvist større personlighed end både sangskrivning og navnlig vokal formåen, men stemmens nedslidning gjorde knap så meget i aftes, for ved charmørens side stod Mark Lanegan fuldkommen urokkeligt, og hans grumme gravkammerrøst kunne få selv Thomas Helmig-ballader til at fremstå mandige.
Dulli og Lanegan har dannet gruppen The Gutter Twins, hvis aktuelle og såre solide debutalbum, ’Saturnalia’, de to anløbne amerikanere skurrede skummelt igennem i udsolgte Lille Vega, og uden at fortrække mange miner lod mørkemændene deres ondt ulmende rendestensrock flyde ud i salen som en betændt sump.
Måske på grund af Lanegans tilstedeværelse holdt showmanden Dulli sig fra sine sædvanlige slyngelmanerer, og efter en intens indledning sank sættet noget sammen, indtil en New Orleans-version af klassikeren ’St. James Infirmary’ sendte seancen mod et nærmest gospel-lignende klimaks inden ekstranumrene.
Dulli plejer at ligne en sjuft, der fejrer lørdag nat hele ugen; men i aftes forblev det mandag med en lettere ædruelig og anderledes koncentreret indsats, som dybest set viste to af rockens standhaftige stridsmænd tage endnu en omgang fribrydning med dæmoner, der nægter at overgive sig.
Akkurat som The Gutter Twins.
