Timberlake i elegant tomgang

Den 33-årige superstjerne ligner allerede en mand med en lovende fremtid bag sig

Velsmurt underholdning blottet for substans eller antydningen af en chance. Mere blev det ikke til ved Justin Timberlakes andet besøg i Parken. (Arkivfoto: All Over)
Velsmurt underholdning blottet for substans eller antydningen af en chance. Mere blev det ikke til ved Justin Timberlakes andet besøg i Parken. (Arkivfoto: All Over)

Justin Timberlake, Parken, Kbh., 6. maj

Sidste gang Justin Timberlake gæstede Parken for næsten syv år siden i kølvandet på albummet ’FutureSex/LoveShow’ var det med en scene placeret midt på grønsværen med publikum siddende og stående hele vejen rundt om. Hvilket selvfølgelig var et forsøg på udfordre den traditionelle koncertoplevelse, men primært bevirkede, at uanset hvor meget Timberlake vred og vendte sig (og det var meget), stod han konstant med ryggen til en stor del af publikum.

Det mislykkede eksperiment blev da heller ikke gentaget i denne ombæring, hvor man havde valgt en traditionel scenekonstruktion i den ene ende af nationalstadionet, der selvfølgelig var totalt udsolgt med 50.000 billetter, der blev revet væk på ingen tid.

Se også: Mr. Lækker lagde London ned

For selv om Timberlake har holdt en længere scenepause og en endnu længere pladepause, har det bestemt ikke svækket hans popularitet. Heller ikke selv om sidste års hele to meget lange ’20/20 Experience’-album var det man diplomatisk sagt kalder ujævne. Snapsene var der, men der var ganske langt mellem dem.

Han blev da også modtaget med et brøl af begejstring, da den skarptskårne silhuet tonede frem på scenen klokken 21 præcis til tonerne af ’Pusher Love Girl’. Scenen skulle vel illudere en futuristisk bikube-version af et big band show fra 1940’erne komplet med blæsere, dansere og hele pibetøjet i et musikalsk, dunkelt glødende Metropolis.

Se også: Timberlake synger for Coen-brødrene

Den 33-årige smokingklædte superstjerne er uden tvivl ekstremt musikalsk og en glimrende entertainer, men hvad et egentlig er han vil bruge det til ud over selviscenesættelsen fremstår stadig noget uklart. Her til aften lignede han mest en effektiv frontfigur for et velsmurt men også noget trivielt maskineri, der kørte i elegant tomgang tilsat en god dosis billige tricks. Hvis der er noget som helst på spil, så skjuler han det i hvert fald godt. Hvilket blev helt evident i hans version af den afdøde hjemmedreng Elvis’ ’Heartbrek Hotel’, der blev afleveret med nogenlunde samme indlevelse som da han for nogle år siden lagde vokal til en McDonalds-reklame. Tamt og tarveligt.

Det kunnee man så til nød have levet med, hvis underholdningsværdien havde været noget højere. Men også den side kneb det gevaldigt med, og inertien begyndte ret hurtigt at indfinde sig, hvilket selvfølgelig også skyldes, at de fleste af numrene lød stort set ens. At det meste af scenen i lange passager henlå i halvmørke, var heller ikke befordrende for oplevelsen, ej heller det noget uskønne lydbillede.

Se også: Afbrudt samleje med Timberlake

Som godt nok ikke var så slemt som ved mandens sidste besøg eller mange af de andre klanglige katastrofer vi har oplevet i disse ucharmerende rammer. Men en del navne fra Depeche Mode til Roger Waters har jo tidligere bevist, at man sagtens kan lave god lyd også herinde. Det kræver bare at man (økonomisk) gider prioritere det. Så kan man for min skyld godt slække lidt på den lirede scenekoreografi. Ja, jeg ved godt, at det er sang, jeg og andre har sunget mange gange før, men jeg er nu så gammeldags indrettet, at jeg mener at musikken er en væsentlig del af det at gå til koncert. Det der med at se giraffen på storskærm er faktisk det mindste af det for mit vedkommende.

Ikke mindst i Timberlakes tilfælde, hvor de labre produktioner er mindst halvdelen af fornøjelsen, kan det altså mærkes, når enhver form for tiltag til nuancer og detaljer druknes i buldrende bas og skinger diskant. Så er der i mange tilfælde ikke så meget tilbage. Men så længe folk finder sig i det, bliver det vel aldrig bedre. Kunne man forestille sig, at folk ikke ville forlange prisen for deres biografbillet tilbage, hvis billedet var uskarpt? Nej, vel.

Man kan selvfølgelige fuldstændig ikke smadre kongekompositioner som ’Cry Me a River’ og ’What Goes Around…Comes Around’. Men der er desværre ikke kommet flere til i samme klasse siden han sidst var her (det skulle da lige være 'Mirrors'), og hvor han dengang fremstod som et kæmpetalent, der først lige var begyndt at folde sig ud, ligner han allerede nu en mand, der har sin gyldne fremtid bag sig. Eller også skal han i hvert fald til at ryste posen gevaldigt.

Se også: Timberlake i ringen

0 kommentarer
Vis kommentarer