- Mit navn er Lucy Love, og jeg er fucking klar til NorthSide!
Sådan så det bestemt også ud, da den eksplosive spirrevip åbnede festivalens Blue Stage sidst på eftermiddagen iført et fænomenalt outfit, der bliver svært at overgå for kollegerne de næste dage.
Publikum var knap så klar, men det blev de hurtigt. Lucy Love kan man nemlig ikke stå stille til.
Lucy Love er danish dynamitePå en højenergisk time konsoliderede furien fra Amager sin position som en for danske forhold yderst sjælden performer, der simpelthen har power og karisma, som kan lyse et stadion op.
Ikke desto mindre savnede man uundgåeligt den trykkogerstemning, hun kan skabe på en mørk klub, men sange som ’Who You Are’, ’Poison’ og ’Thunder’ bragede alligevel helt igennem.
Lucy Love: Til drenge og pigerLucy Loves hårdtpumpede lydbillede fremstod til tider lidt for stereotypt, men effektivt var det unægtelig, og det noget ordinære bombardement af beats gav masser af plads til rapperens magtfulde vokal.
Hendes navn er Lucy Love, og der findes kun en af dem.