Børnemishandling i Parken

Det var til at skrige over, da One Direction indtog København mandag aften

Liam Payne fra One Direction, der optrådte fra klokken 20.24 til 22.04. (Foto: Mogens Flindt)
Liam Payne fra One Direction, der optrådte fra klokken 20.24 til 22.04. (Foto: Mogens Flindt)

One Direction, Parken, København, mandag 16. juni. 1D spiller samme sted 17. juni

1
3.3
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Drengene i One Direction er mangemillionærer og vælter sig i unge damer overalt, hvor de kommer frem. Hvad kunne det dog ikke være blevet til, hvis de havde haft talent? Hvis de var noget særligt?

Det er One Direction ikke, og boybandets totale anonymitet blev udstillet i Parken, hvor 45.000 tøser ikke desto mindre hvinede, så de var lige ved at tabe både mund, smartphones og rottehaler.

Se mere video på localeyes.dk

Det var lidt ligesom The Beatles. Altså bortset fra musikken.

Se også: Sensation fra One Direction

Der er faktisk flyvefærdig døgnfluepop på gruppens seneste succesalbum, ’Midnight Memories’, men Parkens lyd var mere ulden end Harry Styles’ frisure, og det lød simpelthen så rædsomt, at man ikke kunne skelne de knap så dårlige numre fra de dårlige og virkeligt dårlige.

Halvarrogante attituder
Publikums skrig gik imidlertid rent igennem på noget, der tangerede sundhedsskadelig volumen. De ville næppe kunne udstøde så inderlige vræl, selv hvis de fandt en lodden edderkop mellem mælkesnitterne i madkassen.

I forhold til One Directions storsmilende og uskyldige optræden i Herning i fjor havde knægtene tillagt sig nogle halvarrogante attituder, og deres utallige lovprisninger af publikum klingede fuldkommen hult.

Se også: Poppens svar på Kinder Mælkesnitte

Selve sceneshowet var heller ikke synderligt imponerende og lidt fyrværkeri, den obligatoriske rampe ud blandt publikum samt en bevægelig miniscene midt i Parken udgjorde fortærskede gimmicks uden markant effekt.

Storskærmene var derimod gigantiske, men det ville have været en stor fordel, hvis der havde været noget spændende på dem. Danse kan plattenslagerne imidlertid heller ikke. De står bare og står eller spjætter lidt urytmisk med bentøjet.

Det kan de fleste af os jo finde ud af. Kunsten er at blive mangemillionær på det.

1 af 7 One Direction virkede ret arrogante i forhold til danmarksbesøget i fjor. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 7 Popgruppen blev dannet i London i 2010 i forbindelse med 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 7 One Direction er på turné med efterårets album, 'Midnight Memories'. (Foto: Mogens Flindt)
4 af 7 Louis Tomlinson havde sportstøj på, men bandet svedte ikke for sagen. (Foto: Mogens Flindt)
5 af 7 Det irsk-engelske boyband fyldte Parken med 45.000 hvinende fans. (Foto: Mogens Flindt)
6 af 7 Parken fyldes igen tirsdag, hvor One Direction giver endnu en koncert. (Foto: Mogens Flindt)
7 af 7 Liam Payne fra One Direction, der optrådte fra klokken 20.24 til 22.04. (Foto: Mogens Flindt)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen