Folkeklubben: Al magt til poesien

Folkeklubben blander behændigt tidlig Kim Larsen, Søren Kragh-Jacobsen, Søren Kierkegaard og Johannes V. Jensen til deres helt eget formål

Trioen Folkeklubben bliver bare bedre og bedre. Og de var endda ret gode til at begynde med. (Foto: Jonas Olufson)
Trioen Folkeklubben bliver bare bedre og bedre. Og de var endda ret gode til at begynde med. (Foto: Jonas Olufson)
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

 

Folkeklubben, Bøgescenerne, Skanderborg, 7. august

Når man vælger at navngive sit lille orkester efter den første danske folkplade ’En aften i Folkeklubben’ med Cæsar, Per Dich og Povl Dissing samt parafraserer Hans Kirk i titlen på sit debutalbum ’Nye Tider’ har man ikke blot lagt et vist forventningspres på sig selv men samtidig også erkendt, at ’ingenting kommer af ingenting’.

Og Folkelubben fortsætter med de stolte referencer på det kommende album ’Danmarksfilm’, der stiller sig stolt på skuldrene af Poul Henningsen og Jørgen Leth. Men de tre musikanter fra hhv. Vanløse, Aarhus og Sydlangeland kan heldigvis leve op til det.

50 Cent: Helt sort  

Sidste år spillede de en fornem koncert i det lille P3-Telt, men mon nu de kunne klare opgraderingen til Skanderborgs hovedscene? For selv om der på alle måder er højere til loftet i Folkeklubbens univers end hos de fleste andre, så er det ikke just de store musikalske armbevægelser, der præger udtrykket.

Men det behøvede man ikke bekymre sig om, overhovedet. Sanger og guitarist Kjartan Arngrim, blæksprutten Rasmus Jusjong på keyboard, kor og minimalistisk trommesæt samt guitaristen Rasmus Dall gik ubesværet til opgaven, og det var tydeligt, at trioen efterhånden har mere end 400 koncerter i bagagen.

Folkefest på frihjul  

De erklærede indledningsvis frejdigt, at de kom med løftet om fred og ’Nye tider’ med et par håndfulde fine håndrullede sange tilegnet alle dem der tør drømme i lysvågen tilstand. Vi fik stort set hele debutalbummet flankeret af velvalgte anekdoter fra Arngrim samt ikke mindst titelsangen fra 'Danmarksfilm’, der også udsendes på single i dag.

En fremragende komposition om at vi skal bevare vanviddet og ikke ende som en generation fri for freaks og filantropi. Og som mere end antydede, at Folkeklubben kun lige er begyndt deres generobring af et fædreland med plads til poesi, hvor fedterøvene (både monetært og menneskeligt) ryger direkte i skammekrogen. Jeg vil med andre ord meget gerne være medlem af den klub. 

Musikalsk Kindersnitte  

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+