Strømførende morgensange i modlys

Ulige Numre spiller sange, der er mindst lige så blændende som Skanderborgs stærke sol

Carl Emil Petersen har allerede en dansk rockklassiker på samvittigheden. Dem kommer de rmed garantil flere af. (Foto: Sebastian Buur Gunvald)
Carl Emil Petersen har allerede en dansk rockklassiker på samvittigheden. Dem kommer de rmed garantil flere af. (Foto: Sebastian Buur Gunvald)

 

Ulige Numre, Bøgescenerne, 8. august

’Det næste nummer hedder ’Højeste huse’ – det er en rocksang.’ Der er noget forløsende underspillet over Ulige Numre. For udsagnet er jo på en gang ganske præcist, og samtidig er ’Højeste huse’ ikke bare en rocksang, men en usædvanlig god af slagsen.

Jeg husker stadig euforien, da jeg for et par år siden for første gang stødte på Ulige Numre med sangen ’København’. En så fremragende sang med en så suveræn tekst ledsaget af en så excellent video fremført med så stor overbevisning, at det virkede, som den altid havde været her. Med andre ord en født klassiker.

Pet Shop Boys i Hakkebakkeskoven  

Det er på en gang en gave og en forbandelse at indlede karrieren med en komposition af den kaliber. For hvordan kommer man videre derfra. Ja, hvis man hedder Carl Emil Petersen skriver man da bare nogle flere af slagsen. Eller i hvert fald nogen, der kommer ret tæt på.

Og ud over at være en usædvanlig talentfuld sangskriver er han tilmed forkælet med et kongenialt band, der er tighte på den helt rigtig sløsede måde. Som her med et en strømførende omgange morgensange i stærkt modlys emmede af, at de er unge lidt endnu. Og smerteligt bevidste om det. Men samtidig så bristefærdige af evner, at man bare ved, at der venter mange års knopskydning fremover. De er kun lige begyndt at spire.

Folkeklubben: Al magt til poesien  

Apropos at komme i gang, så er det jo op ad bakke, når man står for morgenvækningen på sådan en festivals tredjedag, men Petersen og kammersjukkerne gik til opgaven med vanlig uforstilthed, og især sidste halvdel af seancen var en opvisning i, hvor meget der stadig er at hente i den rocktradition, der i mindre hænder kan lyde så forslidt, at man har lyst til at forbyde den for tid og evighed, men i den rette opsætning jo stadig virker nærmest bundløs.

’Jeg ved ikke, hvor dine øjne tager mig hen/om jeg er ude eller inde’. Når på en gang mundrette og himmelstræbende poetiske linjer som disse kommer så naturligt til en, som åbenbart er tilfældet med Carl Emil Petersen, så ved man, at man gennem et stykke tid nu har været vidne til begyndelsen på en af dansk rockmusiks store stemmer de kommende årtier. Som kan kunsten, at skrive sange, der er helt almindelige – som aldrig før.

Simon Kvamm stjal Chili-Klaus' segway  

     

    

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt