Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

De nådesløse: Sådan skal det lyde

Tonemesteren Steve Albini hærgede Jazzhouse med magtfuldt rockende Shellac

Steve Albini i aktion for Shellac, der giver koncert på Atlas i Aarhus fredag 31. oktober. (Arkivfoto: Getty Images/Jordi Vidal)
Steve Albini i aktion for Shellac, der giver koncert på Atlas i Aarhus fredag 31. oktober. (Arkivfoto: Getty Images/Jordi Vidal)

Shellac, Jazzhouse, København, torsdag 30. oktober

5
4.8
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Steve Albini blev engang spurgt, hvordan man får en god trommelyd. Produceren bag hovedværker for blandt andre PJ Harvey, Pixies og Nirvana svarede, at man bare skulle finde en god trommeslager.

Hvordan skaber man så et godt rockband? Man finder naturligvis en god trommeslager, en god guitarist samt en god bassist.

Se også: Kurt Cobain på gravens rand

Og Albinis sammenbidte trio Shellac er stadig et usædvanligt godt eksempel på, at det selv indenfor punkrock er en fordel at kunne betjene sit instrument. Det understregede de garvede amerikanere med gruppens første koncert i Danmark, siden de leverede en fantastisk optræden på Christiania i 1999.

Jazzhouse i København var udsolgt til den alt for sjældne begivenhed, og gennem halvanden time konsoliderede Shellac bandets særlige position som et radikalt kultnavn med en nærmest matematisk og skarpt afklaret sound.

Se også: Sadisterne slår til igen

Veteranernes radbrækkende grooves blev sendt nådesløst fra scenen tilsat den uhørte stramhed og disciplin, der har været d'herrers store karakteristiske kvalitet helt tilbage fra den tyve år gamle debut, 'At Action Park', og frem til det aktuelle femte album, 'Dude Incredible'.

Trods absurde og sort humoristiske indfald undervejs så var Shellacs musikalske frontalangreb noget endimensionelt, men hvilken dimension, og gruppens fuldkommen afklarede måde at insistere på et velkendt arsenal af våben vidnede om en trodsig stolthed, som efterlod oprigtige indtryk.

Sådan laver man en koncert, der er mere end god.    

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
2.Henning Stærk: 'Big Boss Man' (Strongman-single/Ude 19. december)
3.De Forbandede: 'Den evige nat' (Some Studio-album/Ude 15. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen