Rigtig musik af rigtige mennesker

Mesterlige Jeff Tweedy tindrede i spidsen for endnu en nærværende stjernestund

Jeff Tweedy præsenterede sange fra sin solodebut i Studie 2. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Jeff Tweedy præsenterede sange fra sin solodebut i Studie 2. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Tweedy, Studie 2, Koncerthuset, København, søndag 9. november

Wilco har udgivet nogle af de seneste årtiers mest fremsynede og betagende rockplader, men orkesteret fra Chicago er faktisk endnu bedre live.

Her til aften var himmelstormernes ankermand Jeff Tweedy tilbage i København med sin aktuelle solodebut, ’Sukierae’, hvis sange han såmænd også formåede at løfte et niveau fra scenekanten i Koncerthusets pragtfulde Studie 2.

Salens naturlige akustik er som skabt til Tweedys organiske opdatering af The Bands klassiske americana, der i den grænsesøgende troubadours kyndige hænder overbringes til generationen, hvis rockhistorie begyndte med Radiohead og Nirvana.

Konens kræft gav rocken ny mening

Indledningsvis spillede Tweedy et dusin numre fra det nye dobbeltalbum, som blev indspillet mens hans kone bekæmpede lymfekræft, og blandt andre ’World Away’, ’New Moon’ og ’Nobody Dies Anymore’ åndede langt friere end på ’Sukierae’, der måske ikke så underligt er tynget af en knuget og indelukket atmosfære.

Tweedys 18-årige søn Spencer spiller trommer på ’Sukierae’, og ved farens side imponerede knægten også i Koncerthuset, hvor hans ofte krautede beats blev eksekveret så myndigt, at han helt åbenlyst ikke kun var med af familiære grunde.

Jeff Tweedy havde teenagesønnen Spencer med på trommer. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Jeff Tweedy havde teenagesønnen Spencer med på trommer. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

Far og søn blev behændigt hjulpet af en klædelig trio, og selvom ’Summer Noon’, ’High As Hello’ og Doug Sahms ’Give Back the Key to My Heart’ undtagelsesvis slæbte noget, så var der generelt både stramhed og elastik i ensemblets levende samspil.

Efter en time gik bandet af scenen, og overfor et usædvanligt lydhørt publikum serverede Tweedy fantastiske soloudgaver af en stribe Wilco-numre, hvoraf ikke mindst ’I Am Trying to Break Your Heart’, ’Hummingbird’ og ’Jesus, Etc.’ fik helt overvældende effekt i de nænsomt underspillede arrangementer.

Kapacitet smider hæmningerne

’Please Tell My Brother’, som han udsendte med sideprojektet Golden Smog, virkede særligt bevægende, fordi Tweedys bror døde i fjor, men som resten af det lidt over to timer lange sæt sang manden balladen, så dens dybt menneskelige budskab blev universelt.

På bagvæggen var Tweedys skygge enorm, og han lød også som en gigant, da han til ekstranumrene atter fik hjælp af venner og familie og passende sluttede endnu en stjernestund af med ’California Stars’.

Når det var bedst, var det himmelsk.