Rockgigant skrev historie i Royal Arena

Besøgende nummer en million gik gennem arenaens døre, før Jeff Lynne's ELO tændte jukeboksen

Jeff Lynne, der er fra Birmingham, blev bakket op af et anseeligt orkester med blandt andet strygersektion og korsangere. Foto: Lars Krabbe
Jeff Lynne, der er fra Birmingham, blev bakket op af et anseeligt orkester med blandt andet strygersektion og korsangere. Foto: Lars Krabbe

Jeff Lynne's ELO, Royal Arena, København, søndag 16. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Royal Arena rundede gæst nummer 1.000.000, da Jeff Lynne’s ELO ret overraskende fyldte milliardbyggeriet med 13.000 siddende fans og stilfærdigt rockede Amager søndag aften.

Der har været alt fra stjernestunder til katastrofekoncerter i Royal Arena, siden kolossen åbnede i februar i fjor. Showet med Jeff Lynne’s ELO var ingen af delene.   

Se også: Milliardær på musik: Ikke meget værd

Stjernen og hans store, kompetente band leverede en gedigen omgang blød mellemvare, og under et efterhånden sjældent danmarksbesøg begik englænderen vist kun en enkelt fejl - han kom til at kalde Royal Arena et stadion.

Den omhyggelige veteran spyttede fredsommeligt sine hits ud som en velsmurt jukeboks, og tilsat blændende brug af lys, lyd og storskærme var sætlisten selvfølgelig spækket med schlagere fra Electric Light Orchestras storhedstid i 1970’erne.

Driftsikker sound
Publikum havde fået mindre hår og mere mave siden dengang, men de fleste var stadig i stand til at vippe med bentøjet, mens Lynne høfligt sparkede fra sig med ’Don't Bring Me Down’, ’Do Ya’ og ’Rockaria!’.

På lidt corny vis har ELO altid lydt nogenlunde, som hvis The Beatles var fortsat uden John Lennon, nysgerrighed og ambitioner, men der er nu noget betryggende ved Lynnes driftssikre sound, umiddelbare melodier og malende grooves.

Se også: Plagiat af Bob Dylan i Operaen

Nostalgien slog ikke ligefrem gnister, hvilket dog heller ikke var meningen, så det var bare at læne sig tilbage og nyde det mageligt rockende repertoire, hvor ’Showdown’, ’Wild West Hero’ og den afsluttende ’Roll Over Beethoven’ hævede sig over gennemsnittet i en homogen hitparade på 92 minutter.

Se også: Herlige hyggeonkler

70-årige Lynne mindedes sin tid i supergruppen The Traveling Wilburys med ‘Handle With Care’, hvor de gamle legekammerater George Harrison, Bob Dylan, Roy Orbison og Tom Petty tonede frem på skærmene.  

Legendernes topniveau kommer Lynne aldrig i nærheden af, men mindre kunne gøre det på en lille aften for rock’n’roll og en stor mærkedag for Royal Arena.

Electric Light Orchestra har gennem årene solgt mere end 50 millioner plader på verdensplan. Foto: Lars Krabbe
Electric Light Orchestra har gennem årene solgt mere end 50 millioner plader på verdensplan. Foto: Lars Krabbe

Sætliste

1. Standin' in the Rain

2. Evil Woman

3. All Over the World

4. Showdown

5. Do Ya

6. When I Was a Boy

7. Livin' Thing

8. Handle With Care

9. Rockaria!

10. Can't Get It Out of My Head

11. 10538 Overture

12. Shine a Little Love

13. Wild West Hero

14. Sweet Talkin' Woman

15. Telephone Line

16. Don't Bring Me Down

17. Turn to Stone

18. Mr. Blue Sky

Ekstranummer

19. Roll Over Beethoven

1 af 6 Foto: Lars Krabbe
2 af 6 Foto: Lars Krabbe
3 af 6 Foto: Lars Krabbe
4 af 6 Foto: Lars Krabbe
5 af 6 Foto: Lars Krabbe
6 af 6 Jeff Lynne, der er fra Birmingham, blev bakket op af et anseeligt orkester med blandt andet strygersektion og korsangere. Foto: Lars Krabbe
96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere