Black power på Orange

Californiske Kendrick Lamar gav hiphoppen en yderst sjælden storsejr i Roskilde

Kendrick Lamar - rapperen leverede forbavsende få nye numre på hovedscenen. (Foto: Per Lange)
Kendrick Lamar - rapperen leverede forbavsende få nye numre på hovedscenen. (Foto: Per Lange)
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Kendrick Lamar, Orange, Roskilde Festival, fredag 3. juli

En masse blege unge er blevet rødbrune under Roskildes sol de seneste dage, men alle var pludselig sorte, da Kendrick Lamar indtog Orange som fredagens hovednavn.

Rapstjernen fra den californiske hiphop-metropol Compton mindede en kæmpemæssig skare om deres trøstesløse barndom i ghettoer overalt i Danmark.

Mest af alt holdt han dog en gigantisk fest.

Phucked up phest med Pharrell

Med simple midler og et mildest talt skrabet sceneshow formåede han som få – og endnu færre rappere – at besejre frygtede Orange, hvor titusindvis af kåde entusiaster overgav sig betingelsesløst til den indignerede samfundskommentator.

Juveltyve bremset i Roskilde

Tilsat minimalistisk livebacking indtog 28-årige Lamar suverænt hovedrollen med autoritet i stemmen. I hvert fald når han rappede.

Men mellem vellykkede udgaver af blandt andre ’Money Trees’, ’Swimming Pools (Drank)’ og ’Bitch, Don’t Kill My Vibe’ viste han sig desværre at lukke en del flere klichéer ud, end hans tekster ellers bærer præg af, og umotiverede pauser punkterede det 73 minutter lange sæt adskillige gange.

(Foto: Per Lange)
(Foto: Per Lange)

Hans aktuelle album, ’To Pimp a Butterfly’, er så succesfuldt, at kapaciteten burde have råd til bukser uden huller i, men ganske grotesk spillede han ret få numre fra pladen.

Eminem giver Roskilde fingeren

Mod slut kom singlerne ’I’, ’King Kunta’ og ’Alright’ omsider, og de skabte vild jubel, inden Lamar lod festen ebbe ud i en underligt uforløst afslutning.   

Ikke ligefrem perfekt, men mindre kunne sagtens gøre det på mægtige Orange, hvor hiphoppen fik en særdeles opløftende, tiltrængt og sjælden sejr.  

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind