Det er næsten 50 år siden, Alice Cooper udsendte den uimodståelige teenagehymne ’I'm Eighteen’.
Nu er legenden blevet 71.
Alice Cooper har mareridt igen
Det kunne ses og desværre også høres, da den originale chokrocker stavrede uinspireret omkring på scenen i Royal Arena.
Jyske bank: Depp slog til i Fængslet
Mens han viftede lidt med sin taktstok, lignede han en velbevandret veteran, der meget hellere ville svinge sin golfkølle.
Musikken swingede derimod ikke, og selv stærke schlagere som ‘No More Mr. Nice Guy’, ’Billion Dollar Babies’ og ’Under My Wheels’ var svage i et rodet lydbillede præget af sjusket samspil.
Nærmest fortabt
Cooper havde tre guitarister med. Det ville have været bedre, hvis han havde nøjes med en enkelt, der gik mere op i at musicere end at posere.
Blondinen Nita Strauss er forhåbentlig ikke hyret på grund af sin planløse ekvilibrisme. Det skyldes nok en anden slags lir.
Alice himself savnede autoritet og overbevisning i stemmen, og i centrum for sin underligt livløse maskerade fremstod den aldrende entertainer nærmest fortabt.
Amerikanerens rockcabaret var på vanlig vis udstyret med et rædselskabinet af alskens gøgl og rekvisitter som blandt andet en guillotine, monstre, et slot af papmache, en slags tyrefægtning og naturligvis statister, der blev likvideret.
Skræmmende var det ikke. Kun skræmmende dårligt udført.
For helvede: Copenhell helt ruineret
Royal Arena var nedskaleret, så det egentlig ikke føltes tomt, at der blot var 4500. Stemningen blev også væk.
Cooper endte som anakronisme, da først Marilyn Manson og siden Slipknot stjal hans rampelys, men ingen af efternølerne har sange på niveau med ’I'm Eighteen’, som pioneren faktisk slap hæderligt fra på Amager.
Han sluttede med klassikeren ’School's Out’. Skolen er ikke det eneste, der er ovre for den aldrende bøhmand.
