Clapton i mestermøde

Slowhand blev smittet af Steve Winwoods spilleglæde under berigende koncert i London

Steve Winwood og Eric Clapton i udsolgte Royal Albert Hall. (Arkivfoto: Polfoto/Eyevine)
Steve Winwood og Eric Clapton i udsolgte Royal Albert Hall. (Arkivfoto: Polfoto/Eyevine)

LONDON (Ekstra Bladet): I Eric Claptons snart 50 år lange karriere har Slowhand ikke imponeret synderligt på egen hånd.

Legenden har altid stået stærkest i godt selskab, og den udbredte tendens blev understreget, da han afsluttende en af sine traditionsrige koncertrækker i Royal Albert Hall i inspireret samspil med den gamle Blind Faith-makker, Steve Winwood.

EKVILIBRISME UDEN EGO

Clapton virkede simpelthen smittet af Winwoods boblende spilleglæde, og selv om det smagfulde show måske nok sydede mere end det kogte, så var det svært at se, at de to garvede englændere sammenlagt er fyldt 129.

I overlegen stil
Den mestermusikalske duo blev fornemt bakket op af korsangerinder og en trio bestående af blandt andre trommeslageren Steve Gadd, der i vanlig overlegen stil lagde fundamentet under et 135 minutter langt sæt, som indeholdt nøglenumre fra adskillige hjørner af de to veteraners alsidige repertoirer fra The Spencer Davis Group over Derek and the Dominos til Traffic og naturligvis Blind Faith og duoens respektive soloskæringer.

Plus selvfølgelig en stribe coverversioner, hvor en herlig boogie med JJ Cales ’Low Down’ fornøjede, mens samme sangskrivers ’Cocaine’ dog til gengæld lød så ædruelig, at den kunne have heddet ’Kartoffelmel’.

Pragtfuld sanger
Clapton er stadig ingen fabelagtig sanger, men han investerede en masse sjæl i en flot ’Presence of the Lord’, der blev leveret som duet, og Winwood er fortsat en pragtfuld soulsanger, hvilket han betonede gennem tindrende ’Georgia On My Mind’.

GUDDOMMELIG CLAPTON

Det er ærgerligt, at Winwood ikke er med, når Clapton snart besøger Herning, men bare guitarguden husker sit instrument, så går det jo nok ikke helt galt, og selv uden storhedstidens flintrende nerve bar indsatsen fra den tekniske begavelse præg af intens tilstedeværelse.

En opmuntrende oplevelse.

1 af 2 Eric Clapton - med Steve Gadd i baggrunden. (Arkivfoto: Polfoto/Eyevine)
2 af 2 Steve Winwood og Eric Clapton i udsolgte Royal Albert Hall. (Arkivfoto: Polfoto/Eyevine)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere