Diva groft mishandlet i Herning

Stakkels Ariana Grande og hendes 10.000 fans, der fik koncert ødelagt af kummerlig lyd

Ariana Grande - popsangerinden fra Florida så bedre ud, end hun lød, under sit første besøg på dansk grund. Arkivfoto: AP
Ariana Grande - popsangerinden fra Florida så bedre ud, end hun lød, under sit første besøg på dansk grund. Arkivfoto: AP

Ariana Grande, Boxen, Herning, fredag 12. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Ariana Grande måler kun 155 centimeter, og hendes sorte læderstøvler var næsten ligeså høje, da hun spankulerede henover scenen i Boxen.

Popstjernens stemmepragt er til gengæld stor, men det fik man ikke lov til at nyde på Heden, hvor den mekaniske lyd især i starten af det kun 87 minutter korte sæt var ekstrem skinger og utiltalende.

Se også: Katastrofe for Mariah Carey

Det kunne ligeså godt have været Medina, en fra ’X Factor’ eller forbilledet Mariah Carey, der sted deroppe og hvinede om kap med et purungt publikum, som så ud til at miste interessen i lange perioder.

Og det forstod man godt.

Grande sang samtlige sange fra sidste års ’Dangerous Woman’, hvor hun måske ikke er hverken farlig eller kvindelig, men albummet er et habilt bud på effektiv og besnærende popmusik i tidens toneklang.

Silke møder grusgrav
I Herning led numre som ’Everyday’, ’Leave Me Lonely’ og ’Greedy’ dog under et amatøragtigt lydbillede, hvor bassen blævrede og diskanten skar i øregangene på en måde, så det føltes som en grusgrav mellem silkelagenerne i forhold til hitmagerens labre studieproduktioner.

Reggaevuggende ’Side to Side’ samt dynamiske ’Bang Bang’ og ’Into You’ slap undtagelsesvis nogenlunde nådigt fra mishandlingen, men den 23-årige vokalekvilibrist fra Florida svedte forgæves under de kummerlige forhold.

Se også: Sild på dåse: Røvtur med Rihanna

Grande virkede egentlig villig til at skabe en fest, og trods hendes høje hæle forekom hun at have mere jordforbindelse og kontakt til virkeligheden end Beyoncé og Rihanna, hvilket bare gjorde det endnu mere frustrerende, at lydmanden tilsyneladende befandt sig i baren på det lokale Scandic.

Sceneshowets mange balloner, kostumeskift og dansere var desværre ikke spændende nok til, at man kunne abstrahere fra spektaklet, der kom ud af højttalerne, og den smagløse æstetik blev decideret corny, da Grande fremførte balladen ’Moonlight’, mens hun befandt sig i en tæt tåge af røg.

Kort sagt ikke en stor aften.     

Stjernen trak 10.000 i Boxen, som har plads til 15.000, og der var tomt på gulvet. Arkivfoto: AP
Stjernen trak 10.000 i Boxen, som har plads til 15.000, og der var tomt på gulvet. Arkivfoto: AP

Sætliste

1. Be Alright

2. Everyday

3. Bad Decisions

4. Let Me Love You

5. Knew Better Pt. II

6. Forever Boy

7. Touch It

8. Leave Me Lonely

9. Side to Side

10. Bang Bang

11. Greedy

12. Focus

13. I Don't Care

14. Moonlight

15. Love Me Harder

16. Break Free

17. Sometimes

18. Thinking Bout You

19. Problem

20. Into You

Ekstranummer

21. Dangerous Woman

184 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere