Ed Sheeran forvandlede pladsen til en pub

Gæsteanmelder Lars Lilholt er blæst helt bagover, efter Ed Sheerans optræden i Tusindårsskoven, Odense

Ed Sheeran spillede første ud af to udsolgte koncerter i Tusindårsskoven, Odense. Koncerten startede klokken 21.00 og sluttede klokken 22.56. Arkivfoto: Kommersant Photo Agency/Shutterstock
Ed Sheeran spillede første ud af to udsolgte koncerter i Tusindårsskoven, Odense. Koncerten startede klokken 21.00 og sluttede klokken 22.56. Arkivfoto: Kommersant Photo Agency/Shutterstock

Ed Sheeran, Tusindårsskoven, Odense, lørdag 27. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Jeg har satme set mange koncerter i mit liv. Men jeg er voldsomt imponeret over Ed Sheeran.

Især er jeg imponeret over den crowd-control, han havde. Han fik bare publikum til at gøre ting hele tiden, om det så var at juble, synge med eller klappe. Og det virker altså.

Se også: Lars Lilholt gæsteanmelder Ed Sheeran

Jeg er dybt imponeret over, at han kan stå ene mand på scenen i Tusindårsskoven. Det var helt vildt.

Jeg har aldrig set noget lignende med den måde, han brugte loop-pedalen, hvor musikken blev spillet igen og igen, så han kunne synge henover det.

Jeg tænkte, han måtte have et orkester med for at fylde så stor en scene, men det behøvede han overhovedet ikke.

Kunst af et show
Jeg synes også, man skal nævne ham, der passede storskærmen, og som skabte et show på skærmene. Jeg har aldrig set skærme brugt så intelligent. Det underbyggede sangene så godt.

Der var ikke noget starfuckeri, og der var ikke noget selvpromovering på scenen fra den rødhårede fyr. Det var blot historierne, der blev understøttet af sceneshowet, og det var stor kunst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan så det ud, da Ed Sheeran spillede i Rusland 19. juli i år. Det var de samme skærme, der omkransede Ed Sheeran i Tusindårsskoven. Arkivfoto: Kommersant Photo Agency/Shutterstock
Sådan så det ud, da Ed Sheeran spillede i Rusland 19. juli i år. Det var de samme skærme, der omkransede Ed Sheeran i Tusindårsskoven. Arkivfoto: Kommersant Photo Agency/Shutterstock

Højdepunkter
Mine højdepunkter var de numre, hvor han arbejdede med stilheden. Når han byggede det hele op med fuld hammer på, og så pludselig får 45.000 mennesker til at tie stille - undtagen de tre fulde piger, der stod ved siden af mig.

Og stilheden er det største bifald, en musiker kan få.

Især 'I See Fire' og 'Perfect' var mine højdepunkter. Det er kraftedme nogle gode sange.

Se også: Tudefjæs uden x-faktor

Han gjorde pladsen til en pub i London. Alle de kvaliteter, der er i en mand med en træguitar, som at få folk til at synge med og underholde, kunne han.

Han skabte et stort vakuum er nærvær. Jeg fornemmer ham kraftigt, og han virker utrolig ærlig. Der er ikke så mange indstuderede nykker.

Jeg overgiver mig, og jeg havde ellers kun hørt hitsene på forhånd.

En af de bedste koncerter
Det var et lille dyk, da 'Lego House', 'Kiss Me' og 'Give Me Love' blev spillet cirka midt under koncerten.

Der havde han ikke rigtig fat i folk. Men det er noget af det eneste negative, jeg har at sige, og jeg blev blæst væk den første halve time.

Men koncerten blev dog lidt for lang, og publikum mistede pusten til de to ekstranumre 'Shape of You' og 'You Need Me, I Don't Need You'.

Han skulle havde pillet de tre numre ud, hvor koncerten faktisk dykkede. Så havde den været et kvarter kortere, og så havde folk kunne holde gejsten helt oppe til det sidste. Men det er småting.

Se også: Årtiets koncert: Genial Ed Sheeran!

Selvfølgelig raslede guitaren engang i mellem, men det var fløjtende ligegyldigt. For det vigtigste, det er nærværet.

Og så har han en stribe gode sange, og det er så vigtigt. Og folk kunne sgu sangene.

Han får seks stjerner. Det er faktisk en af de bedste koncerter, jeg har været til i mange år. Især fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente.

Ed Sheeran spiller også koncert 28. juli i Tusindårdsskoven, Odense. Også til den koncert er de 45.000 billetter for længst udsolgt.

Ekstra Bladet dækkede koncerten 27. juli live. Du kan genopleve koncerten her minut for minut.

Sætliste

1. 'Castle on the Hill'

2. 'Eraser'

3. 'The A Team'

4. 'Don't'

5. 'Dive'

6. 'Bloodstream'

7. 'I Don't Care'

8. 'Tenerife Sea'

9. +Medley: 'Lego House' / 'Kiss Me' / 'Give Me Love'

10. 'Galway Girl'

11. 'I See Fire'

12. 'Thinking Out Loud'

13. 'Photograph'

14. 'Perfect'

15. 'BLOW'

16. 'Sing'

Ekstranumre

17. 'Shape of You'

18. 'You Need Me, I Don't Need You'

220 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere