Efter 30 år: Anne Linnet ladt i stikken

Popveteranen blev svigtet af sit håbløse band under gumpetung jubilæumskoncert på Tønder Festival

65-årige Anne Linnet tager sangene fra succespladen 'Jeg er jo lige her' med på landevejen i både efteråret og til foråret. Foto: Per Lange
65-årige Anne Linnet tager sangene fra succespladen 'Jeg er jo lige her' med på landevejen i både efteråret og til foråret. Foto: Per Lange

Anne Linnet, Telt 1, Tønder Festival, søndag 26. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det vrimler med professionelle topmusikere på Tønder Festival, og ekspertisen i alle kroge af pladsen fik blot Anne Linnets band til at lyde endnu mere amatøragtigt i Telt 1.

Veteranen fra Aarhus var taget til Sønderjylland for især at spille de folkekære klenodier fra ’Jeg er jo lige her’ i anledning af, det er 30 år siden, den enormt succesfulde storsællert udkom.

Se også: Kikset: Sangerinde bør finde nyt job

Albummets simple på grænsen til naive kærlighedssange savnede dog studieversionernes søde uskyld oppe i rampelyset, hvor et hold af uinspirerede musikere efterlod materialet stift og Linnet i stikken.

Decideret famlende
Passager i især ’Tabt mit hjerte’, ’Du drømmer’ og ’Kærlighedens farer’ var decideret famlende, men komponistens melodiske kvaliteter fungerede immervæk som et robust sikkerhedsnet under det suspekte ensemble.

Uden at falde igennem er Linnets stemme ikke, hvad den har været, hvilket nærmest ikke kan være anderledes, når man er 65. Stjernen sagde, hun følte sig som en på 25. Sådan lød det dog ikke.

Se også: Nu igen: Jysk legende taget i plagiat

Udover stort set hele ’Jeg er jo lige her’ leverede Linnet en håndfuld hits samt det nye nummer ’Højt mod Nordens stjerner’, der vist er et forsøg på at skrive en nationalsang. Men den er der nok ingen, som skråler med på i 2048.

Til sidst var der halvtomt/halvfyldt i teltet. Linnet var stadig lige der. Det var hendes band desværre også.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange
 

Sætliste

1. Tusind stykker

2. Ved min side

3. Barndommens gade

4. Højt mod Nordens stjerner

5. Du drømmer

6. Kærlighedens farer

7. Tabt mit hjerte

8. Forårsdag

9. Søndag i april

10. Venner

11. Venus

12. I mine øjne/Hvor du er/Glor på vinduer/Hils din mor

Ekstranummer

13. Smuk og dejlig

1 af 10 Foto: Per Lange
2 af 10 Foto: Per Lange
3 af 10 Foto: Per Lange
4 af 10 Foto: Per Lange
5 af 10 Foto: Per Lange
6 af 10 Foto: Per Lange
7 af 10 Foto: Per Lange
8 af 10 Foto: Per Lange
9 af 10 Foto: Per Lange
10 af 10 65-årige Anne Linnet tager sangene fra succespladen 'Jeg er jo lige her' med på landevejen i både efteråret og til foråret. Foto: Per Lange
110 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere