Efter 40 års venten: Pophelte kiksede

På alle måder sjældne Sparks skuffede i stivbenet samarbejde med Franz Ferdinand

Russell Mael og Alex Kapranos savnede gennemslagskraft med FFS i København. (Foto: Mogens Flindt)
Russell Mael og Alex Kapranos savnede gennemslagskraft med FFS i København. (Foto: Mogens Flindt)

FFS, Tivolis Koncertsal, København, torsdag 10. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Uforlignelige Sparks er et af pophistoriens mest pudsige og særsindede orkestre. Og de har mildest talt været savnet herhjemme.

Senest den barokke duo fra Los Angeles optrådte på dansk grund var i Tivolis Koncertsal anno 1975, men her til aften var de omsider tilbage samme sted.

40 år siden sidst funklede lysene i forlystelsesparken stadig. Trods navnet var Sparks dog noget matte.

Se også: Superband er slet ikke super

Gruppen, som stadig bare består af brødrene Ron og Russell Mael, gik på scenen som to sjettedele af supergruppen FFS, der også tæller medlemmerne af det skotske popband Franz Ferdinand.

De fire herrer var slet ikke født, da Sparks blev dannet i 1971, men musikalsk har parterne nu alligevel en del skæve tilbøjeligheder og excentrisk humor tilfælles, hvilket der imidlertid ikke er kommet et vellykket album ud af.

Ikke store nok til denne by
FFS’ selvbetitlede debut fra juni er en uforløst affære, og selv om det hjalp noget på materialet, at samarbejdet stod stærkt rent visuelt, så blev det festfyrværkeri, der var lagt op til, en fuser.

Publikum kom først ud af sæderne, da FFS glimtvis spillede hits som ’Do You Want To’ og ’The Number One Song In Heaven’ fra henholdsvis Franz Ferdinands og Sparks’ katalog.

Se også: Sparks slår gnister i galehuset

Veteranernes ejendommelige klassiker ’This Town Ain’t Big Enough for Both of Us’ vakte også begejstring, men FFS-pladens sange, der alle blev luftet, var simpelthen ikke store nok til denne by.   

I det 78 minutter lange sæt ramte FFS undtagelsesvis plet med hårdtpumpede ’The Man Without a Tan’, og ’Little Guy from the Suburbs’ fik understreget balladens stemning af spaghettiwestern i form af Russell Maels poncho.

Ron Mael - californieren kan ikke anklages for at være konventionel. (Foto: Mogens Flindt)
Ron Mael - californieren kan ikke anklages for at være konventionel. (Foto: Mogens Flindt)

Sangerens 70-årige storebror sad med stenansigt ved tangenterne, men pludselig smøgede Ron bukserne op og slap galskaben løs i en grotesk dansesekvens.

Det var et af for få herligt løsslupne øjeblikke i en stivbenet koncert med seks meget hvide mænd, der efterlod et blegt indtryk.

Mon ikke det var mere farverigt i 1975? Men det bliver det nok ikke i 2055.

1 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
2 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
3 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
4 af 4 Russell Mael og Alex Kapranos savnede gennemslagskraft med FFS i København. (Foto: Mogens Flindt)
16 kommentarer
Vis kommentarer