Efter 50 år: Forrykt aften på DR

Den legendariske duo Sparks slap galskaben løs gennem knap to timer lang popkabaret i København

Russell (tv.) og Ron Mael har besøgt Danmark relativt få gange gennem årene. Foto: Linda Johansen
Russell (tv.) og Ron Mael har besøgt Danmark relativt få gange gennem årene. Foto: Linda Johansen
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Sparks, DR Koncerthuset, København, lørdag 30. april

Tænk at vågne hver morgen og være Sparks.

Det har de californiske brødre Ron og Russell Mael gjort siden 1972, og hvis ikke det var fordi, det var sandt, så ville man tro, det var løgn.

50 år med noget af popverdenens mest gakkede, excentriske og idiosynkratiske musik kan drive enhver til vanvid, og Sparks var da heldigvis også stadigt tossede, da de troppede op i Koncertsalen hos DR.

Tilsat noget nær pletfri professionalisme præsenterede makkerparret en næsten to timer lang popkabaret i et univers, hvor det ikke stikker ud, når en kærlighedssang hedder ’I Married Myself’.

Sparks’ flair for slapstick blev lige slap nok under antikke ’Wonder Girl’, men generelt var sættet stramt sammensat, og de to hovedpersoner havde en kyndig kvintet bag sig.

Hysterisk falset
Russell Mael har fortsat styr på sin hysteriske falset, men endnu mere imponerende var det faktisk, at han spjættede omkring, så det virkede fornuftstridigt, at sangeren er 73.

Storebror Ron Mael sad som altid urokkelig bag pianoet med sit Hitler-agtige moustache og lignede en permanent utilfreds gnavpot. Sådan skal det bare være.

Koncertsalen hos DR var udsolgt, da Sparks' europæiske turné kom til Amager. Foto: Liinda Johansen
Koncertsalen hos DR var udsolgt, da Sparks' europæiske turné kom til Amager. Foto: Liinda Johansen

Sparks’ barokke blanding af glamrock, pop og klassisk har altid insisteret på det aparte, så deres gamle materiale fra storhedstiden i 1970’erne er nært beslægtet med nyere album som pragtfulde ’Lil' Beethoven’ fra 2002 og sidste års karakteristiske ’A Steady Drip, Drip, Drip’.

Få andre end Sparks kunne nok finde på at kultivere en satirisk og enerverende hyldest til kunsten at slå græs og kalde den ’Lawnmower’.

Mod slut rejste Ron Mael sig og dansede fuldkommen forrykt til ’The Number One Song in Heaven’, og bagefter rejste publikum sig til det ekstatiske hit ’This Town Ain’t Big Enough for Both of Us’.

Fanskaren overvældede Sparks med klapsalver før ekstranumrene. Bifaldet var vist mindst lige så meget for karrieren som for koncerten.

I længden har kultbandets sange en tendens til at lyde ens, men de lyder immervæk kun som Sparks.

Der er ingen som dem. Hver dag. Hele året. År efter år efter år.

Billedgalleri af Linda Johansen

Man kunne hverken se eller høre på Russell Mael, at det er 73 år siden, sangeren blev født i Los Angeles.

Sætliste

1. So May We Start

2. Angst in My Pants

3. Tips for Teens

4. Under the Table With Her

5. Get in the Swing

6. I Married Myself

7. I Predict

8. Wonder Girl

9. Stravinsky’s Only Hit

10. Shopping Mall of Love

11. Johnny Delusional

12. We Love Each Other So Much

13. Edith Piaf (Said It Better Than Me)

14. Lawnmower

15. Music That You Can Dance To

16. The Rhythm Thief

17. Never Turn Your Back on Mother Earth

18. When Do I Get to Sing 'My Way'

19. My Baby's Taking Me Home

20. The Number One Song in Heaven

21. This Town Ain't Big Enough for Both of Us

Ekstranumre

22. Suburban Homeboy

23. All That

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+