Hvis man synes, maleriske melankolikere som Hope Sandoval og Agnes Obel er lige festlige nok for ens depression, så er Majke Voss Romme alias Broken Twin den, man går og leder efter med lys og lygte.

Romme spiller sagte såkaldt sadcore, der er så dødtrist, at det nærmest er ubærligt. Specielt hvis man skal høre på det.

Og det skulle man tidligt lørdag på NorthSide, hvor nordjydens elendige (sove)kammerpop lagde sig som en kvælende hovedpude over festivalens mindste scene.

Se også: Grotesk festivalstart i Aarhus

De få masochister, der mødte op, fik dagen ødelagt fra starten af Romme og hendes ulideligt nølende band, der lignede nogen, som hellere ville bures inde i et rottebefængt kælderrum, end de ville opholde sig i rampelyset.

Hovedpersonen sagde næsten ikke noget til forsamlingen, så på den led var det som at være til koncert med Bob Dylan, men sangene var knap så mindeværdige.

Se også: Se billederne fra det første festival-døgn

Rommes messende stemmeføring medførte, at det var svært at opfatte, hvad numrene handlede om, og alligevel fik man dog et klart indtryk af, at poesien ikke havde meget tilfælles med Shu-bi-dua.

Som at se maling tørre. Meget sort maling. Der er dårligt malet på.