Siden begyndelsen i 1981 har TV-2 ganske usædvanligt haft samme besætning. Og de har lydt nogenlunde ens alle årene. Sådan føles det i hvert fald.
Ikke alt var dog, som det plejer, da veteranerne fredag afholdt turnépremiere på hjemmebane i Musikhuset Aarhus, hvor de for første gang i karrieren diskede op med både et akustisk og elektrisk sæt for et siddende publikum.
Det nye koncept er velvalgt, og det er ikke kun fordi, gruppens trofaste tilhængere - nutidens unge er det ikke - efterhånden er så gamle, at de ikke længere er i stand til at stå op i et par timer.
Musikalsk giver det på en måde også mening. Det var i hvert fald forfriskende og ofte ret nærværende, da TV-2 trak stikket og Steffen Brandt vittigt og veloplagt introducerede en stribe af orkesterets mindre kendte sange før pausen.
Udbrandt TV-2: Selvmord i Greve
Frontmanden har aldrig været en stor sanger, og i en alder af 65 er stemmen ikke blevet større, så det klædte ham og forskønnede affæren, at han havde sangerinden Anne Hjort ved sin side.
TV-2 og deres lejesvende på keyboard og blæsere lød af og til ret famlende i de afdæmpede arrangementer, men ’Evig og altid’ og ’Go tur hjem’ fungerede fint, mens begejstringen såmænd næsten ingen ende ville tage, da ’Tintin i Tibet’ behændigt gled over i ’Kærligheden overvinder alt’.
Strøm uden elektricitet
Der blev tændt for strømmen i andet sæt, uden det imidlertid blev en elektrisk oplevelse. Tværtimod.
TV-2 lagde krampagtigt ud med fire numre fra det aktuelle flopalbum, ’Tæt trafik i Herning’, og bedre blev det faktisk ikke, da de præsenterede nogle af deres mest elskede ørehængere.
Billedgalleri af Anita Graversen
’Turbo’, ’Nærmest lykkelig’ og afsluttende ’Bag duggede ruder’ var uden gnist, vilje og drive. Både samspillet og klangen mindede mere om dansktop end toppen af jysk pop.
Den strømførende afdeling blev endnu mere stillestående af, at publikum sad ned, men de rejste sig nogle gange i et høfligt og forgæves forsøg på at krænge noget liv ind i den skindøde nostalgi.
Mærkeligt nok spillede TV-2 slet ikke deres vel nok mest medrivende nummer, ’Alt hvad hun ville var at danse’. Den havde de nok alligevel også ødelagt.
Efter 38 år er det ved at være tid til at trække stikket sådan for alvor.