Adeles enorme succes har ganske typisk for musikindustrien ført talrige fidusmagere med sig. En af dem er Rag'n'Bone Man.
Englænderens debutalbum fra i fjor er en global storsællert, men sangerens standardiserede popsoul er unægtelig ikke stor kunst.
Vanvid: Festival ødelagde hovednavn
Rag'n'Bone Mans fesne præstation på Heartlands hovedscene lørdag aften gav ubehagelige påmindelser om en for længst konkursramt festival på Midtfyn, hvor man i 1990’erne stod og ventede en time på en døgnflues enlige hit.
Efter ubetydelige stiløvelser som ’Your Way or the Rope’, ‘The Fire’ og ‘Grace’ nåede stjernen omsider til den verdensomspændende landeplage ’Human’, der så selvfølgelig blev serveret i en halvkikset version.
Rag'n'Bone Man alias 33-årige Rory Charles Graham ligner som så mange andre en gemen badass, der griller truede dyrearter morgen, middag og aften, men på Heartland var han en komplet harmløs bamse.
69-årig sangerinde gik amok på Fyn
Man bliver altså ikke sjælfuld af at tatovere s-o-u-l på knoerne, og mandens optrin hørte hjemme på ’X Factor’, P3, Tinderbox eller i hvert fald ikke en festival, som skal forestille at være for feinschmeckere.
Så hellere den første Adele.