Fallerede: Røvtur i Royal Arena

De legendariske rapgrupper Wu-Tang Clan, Public Enemy og De La Soul har fremtiden langt bag sig

Bandleder RZA i spidsen for Wu-Tang Clan, som alt i alt leverede en hæderlig indsats gennem fem slingrende kvarter. Foto: Per Lange
Bandleder RZA i spidsen for Wu-Tang Clan, som alt i alt leverede en hæderlig indsats gennem fem slingrende kvarter. Foto: Per Lange

Wu-Tang Clan, Royal Arena, København, tirsdag 21. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Public Enemy, Royal Arena, København, tirsdag 21. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

De La Soul, Royal Arena, København, tirsdag 21. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hiphop og kaos følges ad som rapstjerner og koncertaflysninger, så Metroen gik selvfølgelig i stå, da folket skulle fragtes til Royal Arena for at opleve Gods of Rap.

Bag den storskrydende betegnelse skuffede de historiske grupper Wu-Tang Clan, Public Enemy og De La Soul, der med årene også er gået mere eller mindre i stå.

Se også: Klassisk fis i kasketten

DJ Premier kædede aftenens tre shows sammen med perler fra hiphoppens guldalder i 1980’erne og 1990’erne, men trods en entusiastisk skare på kun omkring 5500 virkede begivenheden underligt mat, indholdsløs og bagstræberisk.

Hovednavnet Wu-Tang Clan lukkede affæren som det mindst hovedløse indslag.

Huller i luften
Klanen lagde effektfuldt ud med engagement og energiske udgaver af ’Bring da Ruckus’ og ’Shame on a Nigga’ fra deres mere end 25 år gamle mesterværk, ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’, der stadig lyder frisk fra New York Citys fortov.

Wu-Tang Clan har aldrig haft samme disciplinerede tilgang til metieren som de udøvere af kampsport, der ligger til grund for slængets sværdfægtende univers, og i et slingrende sæt slog rødderne flere huller i luften.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 34 
2 af 34 
3 af 34 
4 af 34  Wu-Tang Clan
5 af 34  Wu-Tang Clan
6 af 34  Wu-Tang Clan
7 af 34  Wu-Tang Clan
8 af 34  Wu-Tang Clan
9 af 34  Wu-Tang Clan
10 af 34  Wu-Tang Clan
11 af 34  Wu-Tang Clan
12 af 34  Wu-Tang Clan
13 af 34  Wu-Tang Clan
14 af 34  Wu-Tang Clan
15 af 34 
16 af 34 
17 af 34  Public Enemy
18 af 34  Public Enemy
19 af 34  Public Enemy
20 af 34  Public Enemy
21 af 34  Public Enemy
22 af 34  Public Enemy
23 af 34  Public Enemy
24 af 34 
25 af 34 
26 af 34 
27 af 34 
28 af 34  De La Soul
29 af 34  De La Soul
30 af 34  De La Soul
31 af 34  De La Soul
32 af 34  De La Soul
33 af 34 
34 af 34 

‘Wu-Tang Clan Ain't Nuthing ta Fuck Wit’ ramte plet i kort version, men underholdningen led under for mange tosserier, platheder og ligegyldige udfald og indfald, som da RZA fik en del tid til at gå med at glæde sig over, at ikonerne har fået bandnavnet på et gadeskilt hjemme på blokken.

I glimt mindede de om, hvorfor de har gjort sig fortjent til den slags, og Wu-Tang Clan kunne i det mindste være deres indsats bekendt. Det samme kan man ikke sige om aftenens første to indslag.

Monoton seance
Public Enemy regerede som mangeårige mestre indenfor rappens supersværvægt, men de sørgelige rester af legenderne fra Long Island var reduceret til et trist syn i letvægtsklassen.

Der var ingen autoritet og pondus i Chuck D’s før så myndige vokal, og gruppens beats landede i paraderne under en monoton seance.

Se også: Superband væltede Helvede

De militante rimsmede prædikede fred, men undtagelsesvis kom der da lidt power i deres black power med en inspireret ’Fight the Power’.    

Nostalgien glødede under ’He Got Game’, hvilket imidlertid ikke ændrede afgørende på, at hvis Public Enemy var en bokser, så var håndklædet for længst blevet smidt i ringen.

Lunkne vibrationer
Dette forår er det 30 år siden, De La Soul udsendte deres klassiske debutalbum, ’3 Feet High and Rising’, og trioen er ikke ligefrem på vej op længere.

Veteranernes før så varme vibrationer var lunkne på Amager, hvor de savnede basal timing i et sjasket, bøvet og usammenhængende sæt på knap 40 minutter.

Se også: Kannibalerne gør det igen

’Me, Myself and I’ burde være mere relevant end nogensinde, men ganske symptomatisk serverede De La Soul hittet i en uvedkommende version.

Kort sagt ikke en aften, der kørte på skinner. Nærmere af sporet.

De La Soul har en hel del år på bagen, og det kunne sagtens høres under trioens bøvede sæt. Foto: Per Lange
De La Soul har en hel del år på bagen, og det kunne sagtens høres under trioens bøvede sæt. Foto: Per Lange
 

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere